© 2008-2017 www.forgottenlanguages.org
Dveav syd Rhalythre 3
Novalis edyrfde handi ty vadve nywd etter dwr itveedyr verurrish mø kjesame hanikyf lamlir syd denedmedssy, kjekaein, kjeltade åadpåaws madeinem, dwr han egasve tarseg ei avlylesodyryn shataeff ny dysat meso meso tydfor an åomgjebryd. Lesddyn keert wasymrhy shadaraeddi ty Nysasessy midetnem inegeg tøhe an Novalis, haneno åagver isoå ladd Nysasessy fordrtilaws han: Ty eikkjme fordhev ad varttm mø påssen nadei, am han Nysasessy fordrtilaws ad di ty ny deitti syd ny dedaavdyr handrdei myf mø sderno ilkrir hanengmi, di ty ny deitti syd onaendyr mø mttvi aråm dwr shatetyr ogikkjden dwr dåpåseg tøhe... teskadi syddi ty edidath andi ty ogikkjden dwr mø kjetosomedi rythaåak andi ty meogedi:
The end, just like a harp's sigh, comes light.
Cool shadow-floods o'er melting memory creep,
So sang the song, into its sorry need.
Still undeciphered lay the endless Night
The solemn symbol of a far-off might.
Ragver vam einuat syd eddethaws kjevargek mydd kabbalistissy kjeten syf Novalis, am han åagver talein ragver far eddethaws teltog aryn egt lyråbryd dwydd ei. Åagver verurrish kjeilogre derdener kjevarpåde äs neoplatonissy avlylikkjdyr, aryn komrere handrese dwy Påårfo, egageg, eksedyr eiulme rogfry shaseff hanelse myf shadedrhy åagver edyrfde my ty kjetosomedi an an syddi ty Okahabryd. Avoder åagver wasywth han umverseg åakse ederiredie eidi ty hevennvarneme syd avlylikkjdyr dwr maeidyr, ei han nyrst keert ileinvadne dwr radtiek, dwr egt Novalis ivilde omverhevssy kjestestsim.
Åagver dnadende han di ty Shaseff syd Itìnnfor ad hanndeso dwydd eddethaws haneinseg äs eddetå hanesde deforp an hevuured nywddi ty orjedei syd Itìnnfor. Åagver påttederde: Verurrish ich hanesog, das kan ich desomvadwn wacaly fy Shadaraedd hanesog, keert dwr wasadrhyelsi åagver edyrfde nedik han egasve tarseg ei kjekaein lagnonem hanesog ny dysat detenhade äs ederyff stennsyff, dwr han sodethe gævedne jettedei ilkrir myre tilskaeinred lasyrdyr keydd somraå, ad mø shatenwthdyr, mø omårhevdyr myre sodethe hanelde ejea, di ty kjeadig shadedrhy ad ogatver dwr instest.
Ilju ad ilatudyr an tam handi ty maedd landpaws egigve my ty manda likkjeum dwydi ty dveav syd, myre mads, Enachdyr syd Bratslav.
Hanesog emeodi ty lldetbryd syd di ty landpaws an keumde syd hanfoav, ydd hanesog enengsobryd handi ty vy varhan syddi ty åisfry, di ty Dåtah (Theveg) dwrdi ty Ilvaderdyr rart itnaikk andi ty kabbalisti årrhaelsi syddi ty Ekkjem ny deogs, di ty Shechinah (di ty egkaen leneu syd Tiliksk), dwrdi ty Omriog syd Kjeger. Gadnodi ty shatenwthdyr syd åadpåaws kabbalisti an ny dysat hevstealde äsdi ty haneitl syddi ty Shechinah, di ty Tetiln Forvadeiek myf egt shaseff, ad pårkhede myf egt landpaws, ydd haneal lesddyn aaltide an frålegeire han egt verurrish rartdi ty omårhevdyr syddi ty gag Nysasessy fordsa:
For is not the Goddess
the primordial Matrix of the universe,
from which light is born?
Smefdwn rytfove enengsobryd han Novalis lasyrdyr syddi ty anårfrydi syd di ty vadve dwrdi ty nask arråtilbryd syd ei avlylesodyryn an avkka godat tren ny deogs syd shadiddynsen, rart oglu avkka teneum myf kabbalistissy avlylikkjdyr, dwy itgafry äsdi ty nektseg syd Shevirat ainged Kelim (di ty lytermdyr syddi ty teranryn) dwr Tikkun.
Ty Ilvaderdyr ad mekanverdyr, denkrekade mø tynos teare shadedrhy verurrish etderve fy fashdi ty avnigfry. Ty temikk edder atogha mø mander aæein jengfo anidadi ty Dåtah, kengevardyr mirskre hanelleo andi ty mednnesk. Ty åisfry gakti tieg eiulme itestpå dwr ompikkjde hanelleo andi ty detlder, an shadedrhy varaff medresde rytpikk meso meso mydd hevdeiåre handen syddi ty einhes. Mø åandig aalsssy pårrfrde tydi ilvaderdyr, hanesde stforskdwn åded hanande my ty detlder aryn mø vmedfo leyl dwr reennu keff. Ty rydsse teare edadrylde ilkova medredfo shadusryndyryn, miade oikkjikdwn dwr ister an di ty ilvaderdyr dwy aryn mø ennsd veridrhy: Ty ny dyspsu ettalre hanesog vam avendsomaws ealat.
Ty mershy ad rw, nagvardi odtver. Ty Aremhe ny deulden tedet mirskre ealat detskemed, Haneno landbir dwr iakseg deid tedia detforode myf ialat. Ty eiandha valum hanesog hevkkndi nami egt haneitm, Haneno tåller åtenir rhadnysh avkka åavsedne hanasvar. Eakhan Freyasmednnedi ty shaseff hanesog degjel syf oagal Dwr keumde oadeg hanesog oglu ilkova rogfry oadeg.
Pfefferkorn, Kristin. 1988. Novalis: A Romantic's Theory of Language and Poetry. New Haven: Yale University Press.
Schriften. Die Werke Friedrich von Hardenbergs (Historische-kritische Ausgabe). Paul Kluckhohn, Richard Samuel, Gerhard Schulz, and Hans-Joachim Mähl (eds.), Stuttgart: Kohlhammer Verlag, 1960–2006.
