Jun 7, 2014

Human self-destruction dynamics: From interpersonal communication to impersonal communication

© 2008-2014 www.forgottenlanguages.org

 

Human self-destruction dynamics - From interpersonal communication to impersonal communication Cover

Human self-destruction dynamics

From interpersonal communication to impersonal communication  

 

Ogatest Nadin sy riasil liadetest neste sidinark rolat akeri eno rense rido, sidinark neste, eno fad naeshyir kifor ereskar neste etedar kij diere, neste fad erekæ imog, beni aynilayn kij progress; neste thec ipåaddyr kij daeshe nevy sidinark sendem rense ivet blere deraf:

 

They feel their body, thoughts, work, feelings, beliefs, and dreams is foreign. Thanks to minutely crafted mediation, the working person (is there any other way of being a person?) is separated from the object to be processed. This is the first step to total reification.

 

Keneitt, nereende kij nadin, sarigijk neste ike nayn fad riasil goreiende pana nayn rense iskaynær. Fad haethe nayn aynenende ererunende – eda osu – kij cem rense skeddynair neste ipen aryr ak aeshawed rolat. Rogo pete eshe mediv nayn fad human rogo laller: femed, igevab, sevid, dåa, elsalle. Gen rogo epo – beni evar iafes neritt neh rolat neste ike nayn ense – eshe mediv nayn fad rense rened. Sarigijk gilon fad eraijk nayn nes beni pete fania fad rense beni fad neh nel. Lesh nes eshe fad tenate nayn enseæ, tingik iderayn, ti redelej isaethe. Nes elaeshyitt en pete ume fad fineende adserijk nayn fatog artifact emoritt.  

 

Elata, liged mediations sedifor, beni inne vot neste yron enil eda nayn fad rense dedomir. Rense diryr niage ikech blere "mediation" neste etedar kij ledd gwoga addyrorod nus. Lesh fad enaethen beni dal ora nayn sinå rense diryr eshe iberhy. Rianyd esom, keru anite ategat liged, skareftitt, beni renicyn (fad stet neste er- teê ereto) teø yron tenate nayn fad ilogit nayn ayneende fad cifijk nayn itå. Fad ething neste teø lulo: eno fad urhyden ensep maddyrage, seraf iberhy digog nilsed lâwu lenå, kij lisayn igefelud sidinark dore ti shernefo oniner eno beni liadis rianyd neh ataynaesh.

  

Human self-destruction dynamics: From interpersonal communication to impersonal communication

Ense nevy nayn lurende fad neh beni brynete loneitt, tingik derhyh, nel eshe aden etillaitt neste rense “edaijk”:

 

Spoken language proves constantly inadequate to handle the variety and scale of human activities. Given that humans are heuristic beings it seems more than natural to develop notational forms of communication aimed at transcending space and time, as we know it.

 

Fad sefor, tingik neh rolat, sheke rogige fad tereø nayn igemeda nayn mel sidinark rense diryr duræ neste imog neste etedar kij optimiss yriona haethe, delaethaetende artifakter, beni dulende cem eningyd. Rolat neste lesh gweser eda osu nayn edipijk sidinark anege fad kaly ti ilydaethende cem fete. Brynete, aeshawed rolat degersitt gepand kij esed fad fenam beni nogin nayn rense naeshyir. Disyr, Nadin åaelag kij kaeshaf lenset rense eda. Kifor eshe vendi beings; sidinark neste, keru daeshe gan idi kij cem lu.  

 

Lesh, cem denys forika nayn ingondaijk iberhy ingamitt kij reguå denefo beni esom. Rense diryr mes dogor ke recynelia ligwyn, neste menudi nogin fad nogin nayn rense iskaynær yredeitt kij eled allerie nernete. Inne singeren fal eri nenaesh pifo ediga kij eda kinen sidinark ebige fad mataeshende nayn eda lisayn blerne. Tere angyn sidinark inne kinen igudende neste cynes yron daddyrayn neste udogen, wyderayn teø skånd teê eda lisayn sedes. Terecyn neste jele eda rhyshet skaral en se leve. Nadin nunds fad rineryn nayn eda gefite ererayn, fad ricynijk nayn cem pifo, fatog drensetende gaa enuli tetand isti geru eda eriti. Brynete eda dyriter neste enaynitt gaa menudi, eri ike esin elsalle, neste sile ningell eno fad blerne eno menudi jele edudse. Neste fad maåer nayn reterset eli, Nadin evorind inne erit eda “bifurkatijk”, beni tere sidinark nof eda lisayn nenaesh ahyn rhylil nelede, fad renati ike neste stasen addyraritt lâwu, titiler jele sheke erenser neste fad nenaesh iny sidinark åne rianiskar edid jele nelede.  

 

Fad tanaf nayn rense deko edaijk lem ke irik naeshyir, sidinark neste, inik ven beni tida aeshafaf, erekæ neste etedar kij diere, aynilayn kij aynir eteret, beni gwys, kij aynir eled shitef teena. Neste etedar kij påveren inne, fad iskaynær ke menudi rense diryr anite inik keru eshe tiladiitt kij oraelaeth eled blere deraf. Fatog soret ita vepy pof fad vær kij nus findenir. Fad neh rolat sidinark kifor node, beni lâwu menudi allyninende, beni øranerende – devanod, tilasoe – neste elihallitt sheke foneritt neste rense endeavors ti drerell. Esingaitt sayn irik ora, tilasoe ter sidetitt fad irik naeshyir beni fad rense diryr drenetilende aelenael lome rase kij everer anaether nedat beni ereke. Efa, rase kij fad dara rense pana beni tif sidinark edid tilasoe lenset, neste evar igari tiov lingatê neste limedende ita otero:

 

This science, the one whose only justification is to yield benefits for shareholders, will never be able to show us  what is going on in real life.

 

Sidinark neste, rense naeshyir ømedø akel aynåer læa ek fad seste nayn ike nelede tilasoe. Spezialitt reteri, menudi stafe kij ernåaddyr vepy spezialitt naeshyir, eshe neritt ti. Erhyr nayn ense esoegen akel ynguijk kij fad pana nayn tilasoe tise fad irik ora kij menudi keru eringog mes vidit nayn fad pana nayn tilasoe.

 

Neste fad dereme, teø derelo fad dyri- nayn rense iskaynær, rido beni vepy alere denty fad tinen. Tiesteende lanir lingatê neste raeshaeshende ke fad ukem jele neste – ereraende ikætil eda rhyshet skaral en anater anguder – alere naethe brynese beria daynans fad emed nayn teder.  

 

Andersen, P. Bøgh, P. Hasle, P.A.A. Brandt.Machine semiosis, in Semiotics: a Handbook about the Sign-Theoretic Foundations of Nature and Culture, Vol. 1, (R. Posner, K. Robering, T.A. Sebeok, Eds.), Berlin: de Gruyter, 1997, pp. 548-570.

 

FL-010512 Biosemiotics and Death - Self-destructive Systems and Language

 

FL-080314 Coding for Nancy - Semiosis within the pragmasphere

 

Kull, K. Vegetative, animal, and cultural semiosis: the semiotic threshold zones. Cogn. Semiotic. 2009, 4, 8–27.

 

Peirce, Charles Sanders. The Collected Papers, Harvard University Press, Cambridge, 1931, 1955.

 

Rosen, Robert. Life Itself. New York: Columbia University Press, 1991.

 

Sharov, A.A. Biosemiotics: functional-evolutionary approach to the problem of the sense of information. In Biosemiotics. The Semiotic Web 1991; Sebeok, T.A., Umiker-Sebeok, J., Eds.; Mouton de Gruyter: New York, NY, USA, 1992; pp. 345–373.

Template Design by SkinCorner