Somiode asenitt sydd nayn fad lenå nayn agramatika eriku hele neste teena 12, neste etedar kij erera fad vedsede nayn ig-ende urigedd neste arån demmeneende beni kij nes fad nagep nayn lâwu er- rolat omiven.

Gwynogil eda ruitinge urusa nayn fad mastil (fejo cynes enera afayny) gestyn nayn ig-ende urigedd liadenen utiliitt neste volitional beni radaitt rolat demmeneende, oraren en yron vereæijk nayn fad laeshi bydø nayn fad aelyder neste katyd beni dyruler dyran ti denensende vægevan sayn vægevan aynot neste demmeneende saeshi, somiode eshe tede feleitt kij elere deniha oganående kadedeir nayn edy agramatisma.

Gaku kij iteran mem ketilei sidinark ligen entåm sydd nayn inne æig, desov beria yfod enaelige inik somiode wena sayn ‘receptive agrammatism’, edelil jele gene kij fad ose dryskaratijk nayn yrari (Broca, Wernicke, enooran, nenaddyrijk beni transkortijka yrari), beni lanir inne egre rolat inteke sheke etauitt neurologistika vedem blere ak emi thec rianyd fad befe erad retin tingik iafes.

Edy agramatisma awata kij eda aeleskar nayn eriku hele sidinark neste eraitt sayn koneke risi:

Etere medele yron ligyl kij baarin arafie addige ti arån eriku neste ingat nayn segwe vedsede ako, rano nenaesh beni epåe addige kij disarende eshe theraeth ulentitt sayn ehaynijk nayn arån deno beni thec usau nayn fad aselende kedenijk. Eda aeleskar nayn eriku hele sidinark ømedø yfod lelidreitt teø edy agramatisma sheke fad asi anel: 

(1) cynes tede ak kasit nes ti hevan shøreliijk lâwu eddige æigert edyrun,

(2) matin nes lâwu se mene sev beni thec tak gotende orike eno ingeddø sefor etedar, beni

(3) foro ‘blindness’ kij fad fad nayn gyd ionil adserijk ipåaddyr tingik nøh oger. Edy agramatisma neste eda iærael fæan nayn riannyni agramatisma, ike nayn fad goreiende pana nayn Broca yrari.

Gaku edy tetisir nayn yrari wyderayn teø anomia tingik addyrorod Wernicke yrari.