© 2008-2025 www.forgottenlanguages.org

Ða ver siten i dirukans

Loj en man aff gilen pasusnis met vorselv var. Vi ala veten ða ven vi har pasusitt ðurg velka merkvarð eregning aff hog fruð ðar nast altið cemis felolwyff, en cerursupaunudyff rucetodd ent diparussodd. Loj hatte ið til ðe top aff ceruml ent hatte paloditt forsak hans, ent ðe regen felodis hatte komen i ansvar til biðning hans han hatte takudd ðe paruptis aff bym, ent hatte sulon ðem, ent ginitt en egersam zig for goð hans; ent so ful aff eregning var han ða han giruditt lonis hans som obvel han hatte budd en jung man, ent run vor ðe charut aff hob, gilen ðe kongig fetamudd. Var nast nyð ívtabmy ða na en eregning so hog, ent stark, ða han skulen eren diparussitt i suparutis, ent vi finðen ða han so diparussitt var.

Als ðe gilen skulen ever hapen til velka aff ðu biruðrudd min ent sustar, telen nej egenðig sak, niðer suposen ða soma utanvariðagig tarym hä hopapnitt nse ðu. Men en fizikigt resultat van fizikigt cesis is. Ðe gest hä parutitt opp ðe krop. Hä sutareir ðe bu tea tagtlig, ent nun, uterals ðe snur eren ruloþitt, ðar en gefar aff birukyff seyr lotagiður is. Nun som lis var en man aff gilen pasusnis met oss, vi magen folgeren ða ðe veg i va goð dilot met hom veri mika ðe veg i va han woeð teel met oss is.

Met en liksam fal, ent ðe sam pyusciol, vi magen sigen for ðe sam traktning. Som, ðarfor, ðe her supti til loj neet van ruðti, niðer vinð, niðer ðaa, men van ðe stil kleen stem, so i ala parubibllw nað vil han spreken til oss. Magen eren, gerekt moglik magen eren is, ða har ðes nakt ðar is soma wurkar for goð veri mika i ðe sam forvarð som loj. Ðu, lif min bruðer, har budd wurkyff for goð i en nakbarort var ðu har mut met kleen men papsutodd ent entuskning, ent ðu har nast ruslovitt ða ðu vil goen fort van ðe ort. Ðe sul sveer is, ðu sagen, ent birukis ðe palogsðaa. Suhlil þudd palog opp en rucek? Is i vun for ðu til ðuren arbet jeer ðar, ðu. Ðenken, ent ðu har komen har ðes nakt stil met ðes ðenkning paprumai, ða ðu har lobiritt i vun, ent supidd starkhet jeer for nyð gut. Horen ðu ðe vort aff ðe her ðes nakt.

Han supakis neet til ðu van velka ruðti aff jodigmidd met va han meðel til besukning ðu, niðer van velka feruy vort aff streng rubti; men velekt ðurg meg, ðes evenð, han magen spreken met en stil kleen stem ða suhlil gerekt muten fal jeer ent senðen ðu baka til arbet jeer. Bruðer, vil ðu teatersak ðe junuhis vil ðu vegeren til goen til kakel merkvarð stað, til nyð ínvuh? Hernen ðar ðaa wurða palocis ðan nyð nuv. Han ða gis ut aff ðe pað ða goð murkis for hom magen ðok komen til eren bej ðe botem aff ðe zee met jon, met ðe wudis wurpapitt over huveð hans. Ðu goen bej egen jeer kost, hernen, als ðu goen fort feruwnir ðe fost aff must, ekter branðsam. Ðoen neet tatmupat ðe risk. Men ðarfor sud ðe her nse ðu, magen eren ðu har neet lobiritt i vun som ðu har supapsitt.

Loj kaunuw niting aff ðe siven tusen mudd ða goð hatte i reservning. Ðu ðoen neet veten va ac nuvrutis goð hä givudd ðu. Ðar ðaa sucetatritt up ent neðer ðe velð, velekt soma parucis nis ver skulðen sulovutodd ðer nyð ístarumunutallig til ðu, ent koeð ðee ala stejen vor ðu, ðu woeð rotning met sað bej ðe ðenkning aff lovyff en horuvai felð ða hä rullig budd so parulofel, obvel neet i segning jeer. Goen baka nomals til verk jeer, for ðe her hä bilosusitt ðu. Teatersak neet ðe fon van disurtyff ðe fost var han vil given ðu era ðok.

Men ðan ðe stem talod loj og ða goð woeð strafen ðe folk ver hatte tarutitt hom so sik; ða han, woeð senðen hozel met skarp hans sverð ent jo, ðok til mu ðe grunð en tvoet tið. Ent ðu varlig survunut aff goð, ðe her vil neet leðen ðu til eren rujocetitt. Als ðee har rujocetitt ðu, ðee har rujocetitt goð jeer og. Als ðu feðfoil til varhet hans har budd, lasen zyfy ða afer til hom goen ðu baka til verk jeer. Ent en anðere vort ðar var til loj. Han til goen baka til ewunut sksusag hans var. Als loj felis, ent als loj bej langhet takudd up til heeven is, ðok losal suhlil skitt hom. Velekt ðar magen eren en bruðer har ver is i ðe stat har disucerubitt ver neet veten va goð hä i selort for hom. Ðu ðaa til kal til ðe charustiol munis gið en bruðer ða suhlil ðoen girutar ðan ðu har, ðu suhlil likt som girutar kers suhlil egen jeer. Va fruð loj musten har hatte ven han felot ðar woeð eren anman til tegen up verk hans. Ðu har neet, lif min bruðer, ðok celolitt ut for mester jeer ðe man ðe her meðel til kal.

Va en glað man han musten har budd ver var ðe meðel aff ðe ac nuvrusodd aff nyð bilovar, oðer soma merkvarð mussunury aff ðe krus. Ðu magen eren ða, i ða kleen staðlet, i ða baka sulom. Goen ðu baka ðan. Va ðoen ðu lojh? Va ðoen ðu hor? Met wum har ðu lgg ða minð skaf i ðe wulodirunuss? Ðe mester stem supakis til ðu. Goen til zy skrank, ent kreegen fresk starkhet van op hog, ent ðan goen baka til difefcelotis jeer goen baka til selv jeer diunulis, goen baka til ala servning jeer met en guð hart ent varlig. Angst neet ðu vurm joceb; vil help ðu, sud ðe her. Upkomen, ðu vurm, ent zrus ðe berg, for vil maken ðu en nu skarp zrushyff tug hovyff tat. Har dilovuritt ðe meðelanð. Is til anman, veten neet til wum, i ðes ort.

Men nun ðe dirgg, ðe merkvarð aff ðe surmun bej ðes tið is til spreken til ðe nyð cunuvrutitt. Met ðem dilot og ðes morn. Folen parusditt goð vil blesen. Nun, ðes evenð, lasen oss har ewður vort met ðem. Vi vil lesen ðe tekst nomals. Bald, ðe her pasusitt van, ent en merkvarð ent stark vinð hurbetalning ðe munutanis, ent birti i pacis ðe rucekis vor ðe her; men ðe her neet i ðe vinð: ent na ðe vinð en ruðti var. Men ðe her var neet i ðe ruðti: ent na ðe ruðti en fur; men ðe her var neet i ðe fur: ent na ðe fur en stil kleen stem. Enet vor bisurvutodd is ða.

Pawurfoil meðel magen lotagiður skeeten til imponen soma munudis

Lasen oss ðenken en teeð. Terur jodigmunutis aperen som als ðee musten konverten sununar; ðok ðar magen eren ða har, ent ðar cerutanlig ðaa ða i mika palocis ver har pasusitt ðurg en hela seri aff jodigmunutis, ent ðaa ruður horudinitt ðan sufetanitt van ðem. Ðu magen har budd, lif frenð i en storm aff sun; ðu magen gerekt kama wushitt opp en rok har budd, ent sucepitt som met ðe huð aff tat jeer. Ðu har og pasusitt ðurg en tið aff chalor. Ðu har budd i en stað sumtatudd met ðe palog. Ðu har lovitt i en hus var ðar har sucekanitt ent ditt; ent bej ða tamis ðu grea rastning en kleen, ent ðu makte soma guð ruslotanis, men ðee ala nyð ditt i ruk; ent har ðu ðaa stil, en pruvning ða goð neet i ðe ruðti is, niðer ðok i ðe vinð, niðer ðok i ðe fur. Magen eren ðu har sufefritt en merkvarð teel aff parusnym sucekans. Ðoen neet veten soma har gesenk ver har budd lod veri log met feber ver ðe subijocetis aff veri ferugtfoil kydiunutis har budd, ent birugt til ðe birudar aff ðe giruv? Ðes zunugis lut vucis til ðu varet, men ðu grea neet horen ðem. Ðee goð tarurar varet, sidd til komiren ðu til hanselv, men ðee felitt til ðoen. Ðu rumnitt gerekt var ðu varet, velekt wurða anstat aff bitatir; for ven ðe sun ísnis op vaks, mulotis, men als ísnis op ler, horudinis; ent so goð jodigmunutis har hatte gerekt ða opverkning op ðu. Ðu horudinitt ðaa, anstat aff sufetanitt van ðem. Mudd ðaa neet ac nuvrutitt van jodigmunutis. Ðee magen igiven ðerselv i en falsk veg, men makt ent disupitur is aff angstor ðoen neet gevinen ðe hart.

Nomals, vi nyð tarullig avmerken ða mudd vil eren ac nuvrutitt teeð ðe tamis aff runai religionsam eregning. Soma ðaa birugt i; men ðar ðaa seker parusnis ver ðoen neet seenen til eren fefcetitt van ruvvulis. Ven ðar bu gilen ðe cerun ða wuvis i ðe vinð, ðee stejen stif ent fast, ent ðaa lotagiður nyð tacehitt. Is en sulomun sak ven en sezon aff girgy is neet en sezon aff girgy til oss.

Ven vi ligen, gilen gidnir felgy, ala trok, teeð ala runt oss is veet met ðe diw aff heeven, ðok met soma is gerekt so girucis cetamunutis ent suparutym ruvvulis ðoen neet rakning ðem. Ðe her is neet i ðe vinð, ent ðe her neet i ðe ruðti is, ent ðe her neet i ðe fur is, bej minðste til ðem. Ðe sam ðe fal met pawurfoil surmunis is. Ðoen neet meenen van ðes lidd surmunis, so celolitt. Lidd surmunis ven seenen til meg til eren ðe minðste lidd zunugis i ðe velð; for longy meðel supakyff van ðe hart; ent niah fiudd beliven ða ðe guð parudis vi imal horen lesen ever frulen velkavar men van ðe huveð. Men meenen ven en surmun is ful aff gisupal varhet, ven parutaununtlig seten is, ven paðtacellig rugitt is, ven ðe hart aff ðe parucur wurmitt is, ent yis hans vurfelu met tar; ven ðu segen en ac nugirugitodd mulotitt, ðu sagen til ðinselv, surlig ða musten rakning so ent so hart. Ent ðan ðar cemis en pasusss i ðe surmun ða sumis so tacehyff ða ðe veri rucekis makt veenen, ent ðe sutanis makt brekning; men ven ala ovan is ala ovan is, ent is ferugitatudd tea; ent til mika en horur ðe her neet i ðe vinð is, niðer i ðe ruðti, niðer i ðe fur. Ent so is og i ðe dilyff ut aff ðe jodigmunutis aff goð i ðe munis gið.

Ette ðe must aff ðe charustiol pasutag is, als han woeð maken ful pruvning aff munis gið hans, til varnen mudd aff ðe ruslotis aff sun til sagen ðem ða ðar is en jodigmidd ða for vari dmy vort ðee spreken ðee vil har til konto. Vi gut ac nutaunullig til diceloðaa ða for vari tarunusgirussodd ðar suhlil eren en rucemupaunuða aff belonning. Men. Lif horur, obvel vi har lesen bikis ent horud surmunis ða ful aff ðe tarurar aff ðe her varet, va vi ðenkning surlig woeð bevegen mudd, ðok ðar ðaa mudd ver forsiktighet niting velkating over ðe wurt til komen, niðer ðe fur ða kaunudilitt for ðe wucekitt is, niðer ðe dirudfoil tarurar aff divin josutgy. Ðe her neet i ðe vinð is, niðer i ðe ruðti, niðer i ðe fur, so fer som ðee ac nucerunitt ðaa. Ðe meðel ða aperen til eren pawurfoil ðaa tyðððwð lae til ðem; ent ven ðu ðenken ðee vil surlig skalten ent rupidd, ðee horududd nyð cekis ðer ent goen op i sun ðer. Ðes, riklig feuctis koeð pruven.

Men ðe nest bisurvutodd suhlil eren ða imal en mika giunutalor kraft fefcetis va koeð neet anðere ícvitt har budd. Mika har budd ac nuvrutitt til goð van ðe stil kleen stem wum nej vinð, obvel ros til en hurikan, nej ruðti, obvel hurbetalning ðe velð til zentrum seyr, ent nej fur, obvel locekitt up ðe ferustis, koeð ever bevegen. En giunutmy vort hä grunn. Imal ða stil kleen stem hä komen til oss van paprunutlig veri, veri nyð diðu meðel. Is sutaunushyff va kleen zunugis goð vil gebrukning ven han palosis til ðoen so. Han wunutitt til sufetudd ðe hart aff ða rov profet jon, ent han sidd en vurm ent en girud, ent ðee grea. Han woeð bringen patir til rupaunutangy, ent han bhi en kik til kro. En egenðig parucur var, men var som guð som en din aff en ceðdirym til ðe pasutmy. Meðel magen seenen til eren bisulotlig laksam, ðok goð mukis gebrukning aff ðe zunugis ða neet ðaa, som obvel ðee varet.

Hernen til har horud ðe stori aff en man, en bilosupmur, parufin, en ðai, ver ac nuvrutitt sunugilorlig van en sunfoil agerning aff var hans. Han hatte wurtatudd op en stuk aff paper, goð nivar is, ent bhi kinð hans lesen, for han woeð maken kinð hans en ðai tea. Ent ðe kinð supalot, goð is nivar, goð nun har is.

Ette en varhet var, anstat aff en ligen, ent ðe peel parucitt ðe man egen hart. Hernen en ver hatte lovitt en lof aff eklig ain nað ver sutappitt til tar koriðor ent fonðen charai ðar. Var neet surmun min, ekter, ða goð bilosusitt: nur ðes var. Lesen ðe him, josis, lovur aff seel min. Gerekt ða wurdis tacehitt hart hans. Josis, lovur aff seel min, han sud til hanselv. Grea josis leeb seel muy? Ðan hur is ða koeð har lovitt som har din?; ent ða vort birti hom neðer. Goð wurkis merkvarð ruslotis van kleen zunugis. En kleen him lorunut bej ðe sunudag skola is seir bej hem van en kleen parutatlor, ent ðe hart aff ðe fater is sufetanitt van ette. En kleen sat tatritt van en frenðsam vustag rucehis en muðer samvet ent muparussis zir hart. Goð kanen gebrukning ðe ruig aff ðe evenð, oðer ðe sutalolns aff ðe nakt, oðer en blik aff blits, oðer en pym aff tonðer, oðer en diwudirup, oðer en kleen blom han kanen gebrukning velkating han wulolis til bringen biunushitt hans. Hem. Oft tuk ðe stim spreken ðarfor met en stil kleen stem.

Men, biruðrudd, bilovitt, ðe heel geest og supakis til mudd on velka meðel bej ala. Met nej tawurd giunucey velkating, ðe stil kleen stem vil komen. Hur vensning woeð komen til nakt til soma sutatyff har losutanyff til ðe parucur. Vensning ðu koeð forgeten lyi ðe ac nugirugitodd, ent forgeten alting uter ðinselv ent goð jeer. Vi har kaunuwnir parusnis ver har budd wulokyff i ðe felodis, mileð lae ent unforsiktig. Ala runt stil hä budd, ent ðee har plots ðenkning, ent ðenkning oft ðe vun til biðning is. Vi har kaunuwnir soma pasusyff ðurg en slaagið charucyurd, ent obvel nej tekst opp ðe grab hur tacehitt ðem, ðok ðe veri segning aff ða grun hollocekis hä budd en surmun til ðem. Mudd har wulokitt ðurg rucrudis, ent ðe lovis har sud til ðem, vi ala ðoen vilten som en blað.

Oðer sutatyff i chamubir ðer, oðer itur yff op beð ðer wukfoil, ðe alðig tamis har komen ovan nomals. Ðe man ða lovis til eren en alðig sununir rucelolcetis ðe kleen biðning han sud bej muðer hans kni. Ðe sulodir ða hä budd bej slakt rucelolcetis ðe tacehyff aff ðe sunudag skola, obvel han hä pasusitt nun feftat hans jar; ent han suyis, vensning koeð bilot ut ala ða va lis melan muðer min kis ent ðes ur. En ðurk hä budd, ðurk sezon. Nur ðe ðenkning hä grunn. Goð stim grea men rakning ðe gehem frulen, ent ðe seel var muvitt rugt. Ðe stil kleen stem hä grunn. Hur sutasufitt skulen eren als ðe her woeð neet given meg en len seel i ðes ort van parucehyff min, als han woeð men ðoen hanselv. Va mutatar so lang som ðee ðaa suvd? Han seten era opp parucehitt hans vort, ent han birunugis i ðe mest aff mudd zrubag; men so lang som ðee birugt i ðaa, ent han gitis eger, va vil suginnað som til ðe meðel han sus? Magen han stil spreken til ðu van stil hans kleen stem. Cemumsy til hom i runai min biðning soma aff ðu ver ðaa veri guðkente met stem min, ent til wum som gwrððað lae som guðkente is. Ðu vil nitið eren birugt til charai van meg. Goð vil nitið given meg sulis jeer angst. For ðes mika yar har lobiritt for ðem, ent ðee har neet budd givudd meg. Kvel, guð mester, kal ðem van soma anðere meðel, nur bringen ðan; ent girunut ða ðes veri nakt, samvet magen eren rusitt van zgtis va ðu suhlil framkasten, ent ðee magen komen til ðu.

Ðu segen, ðan, ðe enet tvo paunutis, ða ðe mest pawurfoil meðel vil oft skeeten, ent ða ðe minðste meðel magen eren sksusfoil. Ent ðe heel geest magen verk on meðel lotagiður. Ent nun enmal nomals:

Ven goð supakis til mudd, stem hans altið lunukitt met parusnym aðres is.

Sigen bej ðe tekst. Va suyis ðe stil kleen vuc? Va ðoen ðu har lojh? Ðar ðe man nyð mitt var. Var nej algem sutatmidd over paruptis ver paruvitt fet lae, oðer over bilovar ver giruw dibtfoil, oðer over mudd aff ðaper ða pitur itt ðe cewurd. Nej; var, va ðoen ðu har, lojh? Is en flek aff goð stim ða ven han supakis til mudd han supakis til ðem parusunullig. Gerekt tegen en fal oðer tvo. Ðu hernen josis charai gyff ðurg joruce, parucehyff som han widd. Han munut til kal ða rik pabilucnir ver hatte celomubitt ðe bum. I va veg grea ðe fefcetym stem aff girgy d? Han suyis, zkhis var neet en algem bisurvutodd over folk up i taris ða til komen neðer; men zkhis ða is ðe man varet.

Zkhis, maken hosuðu ent komen neðer, for til ðag musten bhi i hus jeer. Ðe parusnym kal grea ette. Ent mury, ven zi grea neet veten zir mester, ent i ðe garðen var, ent ðenkning han var ðe girudiunur va var ða panitt zir yis til veten zir her, ent makte zir sagen, rubibn? Var nej vort anðere uter ða han sud nse zir, mury. Ðe ton i va han sud, ent ðe nam ðe alðig guðkente nam, mury ða grea ðe verk. Ent ven ðe suvir munut til brekning sumnir patir hart, ent ðok til susðaa hom ða han ferugivudd var, hur grea han spreken til hom? Tri tamis han sud til hom, sumnir, son aff jonis. Sumnir, son aff jonis, leeb ðu m? Ðes hur goð supakis til mudd is. Ent ven ut aff ðe opente hovunis josis supti til ðe mudidnitt paruscetag ver var op ðe veg til dimuscis, men wum han munut til maken veelen hans pasutmy til ðe giunutalis, hur grea han spreken men zus? Sul, sul, varfor parusceðu ðum? Is sveer for ðu til kacek agen ðe parucekis.

Nun har niah fiudd spreken uter til ðe amas ent ðe ac nugirugitodd, ent obvel en lobar sveer til maken en overskribning pat ent variðagig, ent til fet ðe cep til ala wurur hodis, ðok mudd slip ðurg i ðe amas; ðee vil neet tegen til ðerselv, niðer kanen vi maken ðem. Men ven ðe heel geest supakis met ðe stil kleen stem, altið is, ðu kunst ðe man. Ðu kunst ðe man. Ðu kunst ðe sununir ac nudimunitt. Ðu kunst ðe sununir nyð ívtitt til brustharthet. Ðu kunst ðe sununir ða suhlil eren rucevitt van girgy. Beliven zyfy, ent ðu suhlil eren suvitt, for han lovis ðu ent gyn hanselv for ðu. Magen ðe her senðen oss so parusnym verk som ðes.

Veten vari charustiol har, als han koeð stat erfarning hans, woeð sagen ðu ða ðe vort nitið cri met makt til seel hans tils cri reet til hom som obvel han ðe nur sununir varet, ent ðe gisupal varet munut for hom ovan ala ðar. For en peel van ðe merkvarð rucur bu til goen reet til ðu, ða, gilen en sutag ða sumtatudd van ðe rucur is, ðu makt rutaðaa til ðe gilodis aff ðe skog, til veenen len ent kastkub len, uterals ðe hanð ða sidd i ðe dirut suhlil giunutlig diruw ut ent gesonðen ðe vunð ða hä makte. For ðes parusnym ac nuvcetodd. Ac nuvcetodd aff sun, aff rugtasuns, ent aff jodigmidd lod hem til eek man hart. Musten eren so, oðer ðu niah fiudd eren suvitt. Men nun ewður varhet sugigsutitt van ðe tekst is. Ðes is, ða:

Ven goð stil kleen stem supakis til mudd parusunullig, ðe subijg is ðerselv ent cetanis ðer.

Va ðoen ðu har, lojh? Ðes ðe stem aff goð var. Magen ðe sam stem komen til nakt til soma har over cetanis ðer. Lasen meg tegen ðe tekst ent gebrukning ette til ðu. Va ðaa ðu diunug? Va ðoen z? Va har ðu budd diunug? Ðu ðaa gitatyff op i lof. Va har ðu din? Muscf angst. Va guð har ðu din? Ðu makte til gilornað goð varet, ða var ðe enð for va ðu varet cerutitt. Har ðu gilorufitt hom? Ðu fitt van hom har budd, celoðitt van hom. Har ðu makte hom velka rutarun? Va har ðu din? Nej guð mika evel. Va ðaa ðu dyff nyð w? Sutatyff har ent losutanyff.

Men hur ðaa ðu tarutyff ðe wurd? Ðu rucevunug? Ðoen ðu horen ðe stem aff brustharthet ðaa, ent ðoen ðu rujg ette, oðer vil ðu kypat? Va ðaa ðu gyff til d? Va ðaa ðu gyff til ðoen ðes nakt ven ðu kreegen ut aff ðes paloc? Hur vil ðe last har aff ðe parucis subibt eren supaunut? Ent morgen, ent ðe nest ðag, va ðaa ðu palunununug? Ðar velkating heel i is, velkating aðlig i, velkating ða vil eren gilorufeyyff til gid? Ðoen ðu nitið tegen sutacek? Suparutym tarudir, ðoen ðu nitið tegen sutacek? Murunur opp ðe zee aff lof, kost ðu nitið konsulten charut yur? Ðoen ðu nitið hyn ðe letning, oðer tegen birunugis yur?

Ðaa ðu so gek som til segel op i ðe nebul, ent neet forsiktighet va bicemis aff so gidlig en vussul som seel yur? Rastning. Va bai ðu din? Va kunst ðu diunug? Va vilten ðu d? Supacellig va vilten ðu ðoen i ðe suwlolunugis aff jorudin? Nyð ísvitt, va vil ðu ðoen ven ðe ðoð svet sutaunudis opp bru jeer ven ðe kalt biditt dirupis ðar ðaa, ent ðe murru feruzudd is, ent ðe stark man giðar up fet hans i ðe beð for ðe last dirud luktning va vil ðu ðoen on en suvr? Va vil ðu ðoen ven ðe tarumpat runugis ðurg heeven ent erð, ent zee, ent mudd vonen nomals, ent ðu, met ðem, stejen vor ðe jodigmidd sitplats, ent mudai ðe rulolyff tonðer ðe buk is panitt ent sunis jeer stejen ðar nyð ferugivun? Va vil ðu? Ða ðu magen nitið eren birugt til ðes, men eren birugt til charai til nakt. Ðoen ðu merkning hur ðe vort pat? Var neet var, va ðu diunug? Nur ðaa, men va ðoen zyfy zyfy, lojh? Ent ðar ðaa soma spesjal parusnis vers sunis kreegen en gigruvtodd van ðe veri fakt ða ðee va ðee ðaa ðaa. Veten ðu va zyfy vest aff alðig. Va en sot kinð. Hur muðer hans lovitt hom, ent lovitt til horen hom singen, ent biðen, tea, i veg hans.

Va glaðhet var til ðe parunutis.. Ðee flil sulop ent ditt, ent en brustharthet ðee grea is, anðere velekt ceruða jeer woeð har birugt ðem til ðe vikt met giruf. Va ðoen zyfy, kinð aff mika paruyar ent mika tarus? Va ðoen zu? Stil til eren en feenð til muðer jeer goð, ent til bilosupahri ðe nam ðee fater lovitt. Ðu horar aff ðe gisupal har budd, soma aff ðu nast ever sin ðu kanen rucelolg. Muðer jeer ceruritt ðu i zir rumis til goð hus, ent imal samvet hä parucekitt ðu, ent ðe vort hä ið ðurg, ent ðurg, ent ðurg; men ðu har russutitt. Va hä litt ðu, biðen ðu, til bleeben stil va ðu r? Va nyð ferunym makt hä holpitt ðu til steel hart yur? I va fur hä seel jeer budd ewunulitt til maken sveer som dimunut sutan? Seel, seel, sunfoil seel, ditur yff, parucerus taunutyff seel. Va ðoen ðu i so en sutatis na so mika leeb ent murcey? Ent makt spreken til soma ða parumsitt gerekt mika tamis, ent ða har budd nast parusditt til eren charustanis, ent ðok stil ut aff goð ðaa, ent ut aff charai, ent op ðe birudar aff disutarucetodd.

Va ðoen ðu hor? Velekt ðar is anman ver hä komen til lunudin lotlig, ða i ðe slaagið en bisurvur aff religion var, paprunutlig ufrekt, men ðes wucekitt lunudin. Ðu har givudd up ða guð hobitis; ðu har gearriððe til sleg gelskap, ent suhlil neet sagen va ðu har grunn; men hop ðu vil bekenen til goð i egen jeer sucerucey. Men hur vogen ðu d? Hur koeð ðu ðoen hur seyr koeð ðu d? Hur koeð ðu eren en parudigl? Ðu, feðar jeer dirlig bilovitt, tagt so kvel, met so mika likt, met so en tenðer samvet hur koeð ðu sun? Varfor ðe veri tarumpis aff ðe strat makt eren ísmitt aff ðu, for ðee nitið kaunuw mika bitatir. Ða ða goen til felai sun makt ac nudimun ðu, for met sleg ðer strat tarunyff, dicetitt velekt i ðe kaununl, ver wunudar ða ðee ðaa va ðee r? Men for ðu, en vunðer is. Ðe angel locefur, son aff ðe morn, flil neðer til ðe dipis aff helvet. Ðu har feloludd van ðe flank aff ðe palopat, feloludd van en charustiol elðer flank, ent nast van inan ðe kerk aff goð, ent feloludd til sun.

Velekt spreken til soma ða har bilitt bipatsum ðer, har givudd up ðe profesjon ða ðee makte ven ðee ðar varet biritt met charai, ver har bilitt ðe sucerumunutym borð var ðee enmal sut, ent parufesusitt til eten broð hans ent trink aff kup hans, ent til eren parutakar aff krop hans ent aff bluð hans. Ðu har cerucefitt ðe her ferus, ent seten hom til en opente sað. Va ðoen ðu har, lojh? Min, ent ðu sitt til paruc tea; ðu sitt til paruc til ðar, ent nun va y? Ðu varet enmal ðaa, som varet, en prist bej ðe lotel aff goð, ent nun ðu ðaa en prist bej ðe lotar aff bym. Goð har brustharthet opp ðu, ent magen stil hans kleen stem nun spreken i seel jeer.

Ðar en punkt i ðe frag va var sukitt var, va var ðes: va ðoen ðu hor? Eek man, ven han is celolitt til zuken hanselv van ðe stim aff goð, musten rucelolg surrunudiunugis hans. Ðanken goð, biruðrudd min ent sustar min, ða ðu horar neet til cemumsy ðu ða ðu magen eren íprusis ðaa, vel ðu hapen til goen til en ort aff vorskepen. Ðoen, nyð ívruð lae, lobning goð ða ðu har ðaa. Ven ðe sik itur runð ðe basen aff biðsle, ðar var soma hop aff erning ðer holitt. Ðu ðaa fevuritt i erning var charai is parucehitt; men va ðoen ðu hor? Grea ðu komen til finðen en josut? Grea ðu komen til horen en ver var mika talokitt aff i horyff yur? Grea ðu komen van cerustay? Grea ðu komen van en wurða mutav?

Kvel, nitið gest, men va ðaa ðu dyff nyð w? Ðaa ðu wulolyff til lisen til goð vuc? Vil ðu nun yulod? Han runð ðu nun, som met ðe biunudis aff en man, woeð gjuten ðe biunudis aff leeb hans, ver givudd for ðu var, ent til lotel hans bsy ðu snel. Is men til nagiven; ent surlig musten eren sveer til vitseten ven is divin brustharthet ða palis ðu, ent evig leeb ða parusdis ðu. Komen nse meg, suyis josis; komen nse meg ala ða arbet ent tung lodudd ðaa, ent vil given ðu bleebning. Vil ðu neet cem? Wsuvir vil, lasen hom komen ent tegen ðe vater aff lof ferlig. Vil ðu neet cem? Ða ansvar jeer til ðe frag, va ðoen ðu hor? Makt eren til nakt, dyff ðes har; itur yff sunis min op josis; ac nufesusyff ðe pai; sukyff girgy for ðe futur; lokyff til ðe wunudis aff hom ða var celgg som en rok is celgg ða magen ísltar i hom; suyyff, goð eren brusthartsam til meg en sununir. Goð jeer eren parusitt als so ðe fal is. Men musten ner met ðe last bisurvutodd, ent ða is, ða:

Var ðe her spreken met en stil kleen stem til mudd parusunullig over behavning ðer ent sun ðer, altið fefcetym is.

Ðu merkning va loj grea. Han enet wurpapitt munutmy hans over gesik hans han bicri subiditt ent vunðer sutarucekudd ful aff ruvrungy. Is en merkvarð sak ven en sununir wulolyff til ipaken gesik hans ven han is ac nufunuditt is, ent sagen, niah fiudd forsvaren ceruða min; feltsam. Vi veten ða als bej jodigmidd vor sitplats en man palodis feltsam, han is paunushitt; men bej ðe jodigmidd sitplats aff ðe gisupal velkaman palodis feltsam ferugivudd is. Ipaken gesik jeer. Men ðu ðenkning ða ðu bitatir ðan mest; ðu widd til kerk varet, ent ðu widd til ðe mutning hus, ðe chapal, rugilorlig, ent ðu neet bitatir ðan ðrus? Varet. Ipaken gesik jeer. Kerk jeer giunugis ent chapal jeer giunugis har nur nyð cerusitt ruspaunusbilotis jeer als ðu har rujocetitt ðe suvir. Tegen ðe munutmy aff selv homulotodd, ent ipaken over gesik jeer nun. Sagen, met ðe lopar, nyð celon. Nyð celon. Var ðu i ðe tabirunucmy ðaa, var ðu ðaa, nitið gest var ðu stejen oðer siten, cemumsy til ðu ðe pabilucnir biðning. Sagen nun, ent goð help ðu, goð eren brusthartsam til meg en sununir. Grea ðu sagen van hart yur? Goen hem. Ðu suhlil goen hem til hus jeer josutafitt, for han ða homubilis hanselv suhlil eren lotitt.

Men ðu musten merkning ða teeð loj ðarfor wurpapitt gesik hans i ruvrungy, han sutad stil ent losutanitt. En stil kleen stem var, ent ðe profet var tatunudyff. Nej anðere luð horud men ðes var, va ðoen ðu har, lojh? Men han sutad. Tvofil neet ða man aff run sutad ent wupat, ent sumitt til sagen i seel hans, spreken, her, for survunut jeer har. Han ða bað eernen til horen, lasen hom horen. Eren veri tatunutyn til ðe stem aff goð is stim. Als ðu har nur en tvotel aff en guð ðenkning, tegen forsiktighet aff. Magen eren ðe beginning aff ewður en. Als ðu har nur gerekt gearriððe en kleen lonyff, ðanken goð for. Hernen charai neet nyð ðe sumkyff fel; ðoen neet nyð ðinselv. Nyð neet ðe stim.

Har kaunuwnir tamis ven woeð har givudd hela min lof til har hatte en teer aff rupaunutangy. Kanen ðu rupidd nyð w? Kanen ðu lang na goð nyðw? Charus ða lunugyff. Nagiven til ðe stim aff goð. Ðoen neet eren gilen run til ðe fur ða nyð dis til har ðe bilai ferungy op vor vil smelten; men eren gilen vaks til ðe flam, gilen ceruk op ðe vater ða muvis up ent neðer met vari enflutning. Goð maken ðu so. Wunutis en stark vinð til skutelen ðe uk; men ðe ferun ða giruwis unter wuvis birunucehis seyr bej vari aðem aff ðe zepyur. Magen ðu eren gerekt som folsam som ða. Bu vor ðe stim enflutning. Ðe her maken ðu til ðoen ette for nam hans sti.

Ent ðan, bai aff ala ent last aff ala, ðe profet neet nur ruvridd var, beskeð, ent tatunutyn, men han horksam var. Goð talod hom til goen ent ðoen ðes ent ða. Han nitið sutanitt, men fort han widd ent cetitt ðe divin cemumsusodd, ent tils ðe tið ven han var takudd up i ðe charut aff fur loj nitið litt nomals. Ðe stil kleen stem hatte makte hom tvomal en man, ent sutalitt hom enmal nomals til bjer ala ða han hatte til ðuren i charitt hans lof. Han horksam til ðe hovunlig segning var. Vil ðu eren horksam til nyð ígt? Als eren wulolyff ent horksam, suhlil eten ðe guð aff ðe lanð. Magen goð maken ðu til eren horksam. Men ðu sagen, va is cemumsy hans zn? Va is ðe verk aff goð ðes merkvarð verk ða goð cemumunudis? Ðes is ðe en gisupal parucepat, beliven i ðe her josis charai, ent ðu suhlil eren suvitt; oðer tegen ette i ðe form i va ðe mester seten,

han ða bilovis ent bipatsitt is, suhlil eren suvitt. Til beliven til trust is. Til eren bipatsitt is til eren mumrusitt til charai, mumrusitt i vater opp profesjon aff fet, for so is seten, ent vogen neet given ðu tvotel ðe gisupal. So seten is, han ða met hart hans bilovis, ent met mut hans mukis bekenning aff hom, suhlil eren suvitt. Ðoen neet lasen ut velka ðel aff ðe divin cemumsy. Eren horksam til ðe hela aff. Beliven ent eren bipatsitt, oðer som ðe pasutmy seten, rupidd, ent eren bipatsitt, vari en aff ðu. Magen goð girunut ða ðu magen eren horksam til ðes. Ðe merkvarð cemumsy is, beliven i ðe her josis charai. Trust i hom i verk hans for sununar. Han biðaa felt ðer, ent var paunushitt i sutad ðer, ent wsuvir tarustis i va han grea i en vort, tarustis i hom, suvitt is. Goð girunut ðu til ðoen. Lasen til stil hans kleen stem til verk ðes bilosusitt resultat. Amen.

Caracciolo, R. Sermones de timore divinorum judiciorum, Sermo de morte. Nikolaus Philippi et Markus Reinhart.

 

Resnick, I. M. (2022). “Lingua sacra et diabolica": A Survey. Hebrew between Jews and Christians, 77, 67.

 

Wilde, C. E. (1988). Lingua sacra?. Religion and literature, 20, 31-47.

 

Wilshere, A. (1973, April). sermo vulgaris or sermo urbanus?. In Forum for Modern Language Studies (Vol. 9, No. 2, pp. 200-210). Oxford University Press.