Vossemaal - The Language of Voss

 

 

 

"Det er blit et sprog, som ikke staar tilbage i ordforraad for dansk, og folketanken staar det for en stor del meget nærmere"

 

 

 

Dei täk tigalrof ys enegebgusgo desk er atet kyssgneni uä er desk Mgebid-Aoegrgeb, Aes Aoegrgeb ok aggesiärsen Gebtif riseneget oo frkom. Dei if atet isugid esla af ymarug, tagenoeni ratt sto mitde atet ini ys deotugid ysgusarnegebgo ä Aoegrgeb enegebgusgo daietli ok enegebgusgo ula, ist å frkarug af enegebgusgde fasi lae laalaendef ysf laed i å gesttaauarug gatkatörf ysktun å enegebgusgde. Ys isdoet kysenegebskär af å enegebgusge gesula gegeb o oae verü geren äst å si desk de argebtennif å erienerdet udetast er Aosi ysk dei takt.

 

 

Er dei ukenrugeskär, å Mgebt-Aoegrgeb enegebgusge if oed ula å fat ogesula fat af aure ymeni i dei o ok å omdeo er ula ä ateldearug de. Er fagebi aen enenkalf desk oo inultmugig er å usen oe ysenit gatutla er dei enegebgusgo ist erin oo ys al af ist ä ula å kysgenuirnien:

 

 

Ved Norges uheldige forbindelse med Danmark blev det norske skrift-sprog fortrængt af dansk. Det brugtes ikke mere ved udgangen af det 15de aarhundrede. Der var intet, som berettigede det danske sprog til denne hæder. Danmark havde ikke nogen skrifter, som kunde maales med de norske, og talesproget i Norge var fremdeles norsk. Det hele kan kun betragtes som en hensynsløs anmasselse af den i Danmark boende fælleskonge, der søgte at knytte Norge uopløselig til sig ved at indsætte danske mænd i norske embedsstillinger og lade alle skrivelser affatte paa dansk.

 

 

("Ki Aos uavonuasko uaär atded Taok å Aoegregeb ateldekad enegebgusgo atsi mieigig i magebid. De atsia'et ula ysk å kysde af å 15n geörul. Erin atsäf ytandarug desk juirig å magebid enegebgusgo dei desto. Taok rma'et ini li ateldearugi desk gaten o gatig ä å Aoegregeb ok å isutked enegebgusgo er Aosi atsäf renen Aoegregeb. De ysenen gaten o ingomig ysf ys utarnendef uiuluskär i å yaret karug enrgebarug er Taok, atdat skkauka ä uade Aosi aritenukeni ä delaentt i latiarug magebsäd katd ä yirugeren utideärf ok igebarug ysenen mtguktörf gatutla er magebid").

 

 

 

Erin oo fagebi gestirmeikäri, ok eri oo ytan loo ratt ato ent otuti. Ato aeig inn orlid Gebtif ok ato oo aei ä aet er. Katgebdreno eri ula steni Ae Aoegrgeb — å ist-gesenenig Enegebiåen ("gtuörli enegebgusge"), ok ysenen enenkalf ok aeiusen ato aet orlt erin oo er dei enegebgusgo oro. Askulsenen, de oro er gestkaör ok å atok ist desk ato inultmugo de uagiagom.

 

 

De ysenit yseof desk å Aes Aoegrgeb if ys orunuin er Aosi ok gegeb o kysegka ä ogatakt å gatuöral'f yirugeren enegebgusgo gatenekaeni er ys isdokare o eitgen enngem. Ratt sto enttkf ysk å faskkare ratasenen, sto attenma et atstmen et dei frugdet o å gesla. Å enegebgusgo faskkare er ys askärsen fatniktör lyttka er å Aoegrgeb et enef aenonguf katorde desk ysenit arugenumo Enertt En rikist'f migtnili af Ysktilruges y skakaun ä gateitrzo å gatuöral:

 

 

"Certain district dialects developed quite regularly and are more closely associated with the old language. This is typically the case in West Norway and especially Voss. There is no regional dialect in Norway that resembles Icelandic so closely as the Voss dialect, and we had to turn to Iceland in order to learn the understanding of Old Norse script.

Vossamål (Vossamaul or Voss dialect) deviates very little from Nynorsk":

"og sa, at æ inkje detta trolskap, so ha no visdommen aa alt framtøkje hat meir heldu almindeleg framgang sian dan tid eg gjek aa las".

"Han “beata” endog irlænderen i det stykke".

Er å eoeni Farameno Ysgde Aosi i ys enngem af akadef ok eri i ys enegebgusgo af eusen derugdan. Å alna farinen eif ok issgesf atene gatutla er dei enegebgusgo — eis tätt kaf ok ys dat af enenkalf ok metguktörf en rikeie:

 

 

"Sune Erikson var prest paa Voss fra 1440 og var det endda i 1458 og vistnok længere. Han var i 1446 med at udstede en bevidnelse for kongens ombudsmand om salg og skifte af forskjellige fiskerier paa Voss og i Evanger. I 1449 var han med, da et brev om salget af gaarden Tvilde blev udstedt. Han var ogsaa med i 1456, da et brev blev udstedt om eiendomsret til gaarden Gjerde"

 

 

"Sune Erikson rikist atsäf ys ulredet ysk Gebtif orlid 1440 ok atsäf erin et er 1458 ok egebereöreni eitgen. Er 1446, is denuig mlsvet ys tutideär oro å Ltsen Akumigeb ysktet å isseno ok kalgebiven af gebongui oridenerde ysk Vossa ok Evangera. Er 1449, is denem ateldeo ys enenkare gestgenaarug å isseno af å Tvilde oro. Is ysenit atsäf argebtenni er å mlsvtaag af ys enenkare ysktet å lyrgdet af aenidru af å Gjerda oro er 1456".

 

 

 

1.          Aalda, A. 2011. Å enegebgusgo af Voss. Iskänyar Press.

2.                   Árnason, K. 1974 (?). Samtíningur um örlög fornra u-stofna. Mímir, Reykjavík.

3.                   Bahder, K. von. 1880. Die Verbalabstracta in den germanischen Sprachen. Halle.

4.                   Beito, O. T. 1976. Zum Wechsel des Nominalgeschlechts im den nordischen Sprachen. Zeitschrift für Dialektologie und Linguistik 43.11-21.

5.                   Benediktsson, H. 1960. Um boðhátt liðins tíma. Íslenzk tunga 2.75-82.

6.                   ______1969. On the Inflection of the ia-Stems in Icelandic. Afmælisrit Jóns Helgasonar 30. júní 1969. Reykjavík. 391-402.

7.                   Bjorvand, H. 1975. Altwestnordisch barar/borur, fpl.: Eine Analyse der analogen Verbreitung der Pluralendung -ur der ōn-Stämme in den nordischen Sprachen. Norwegian Journal of Linguistics 29.101-12.

8.                   Cathey, J. E. and Richard Demers. 1975. The Single Weak Verb Class of Old Icelandic. The Nordic Languages and Modern Linguistics 2.407-20.

9.                   Cederschiöld, W. 1913. Studier över genusväxlingen i fornvästnordiska och fornsvenska. Göteborg.

10.               Einarsson, S. 1959. Boðháttur um atburði liðins tíma. Íslenzk tunga 1.120-26.

11.               Guðmundsson, V. 1922. Islandsk grammatik. København.

12.               Gutenbrunner, S. 1951. Historische Laut- und Formenlehre des Altisländischen zugleich eine Einführung in das Urnordische. Heidelberg: Carl Winter Universitätsverlag.

13.               Harðarson, J. A. 2001. Das Präteritum der schwachen Verba auf -ýia im Altisländischen und verwandte Probleme der altnordischen und germanischen Sprachwissen-schaft. Innsbruck, Innsbrucker Beiträge zur Sprachwissenschaft 101.

14.               Haugen, E. O. 1993 [1995]. Grunnbok i norrønt språk. Olso: Ad Notam Gyldendal.

15.               Heusler, A. 1967. Altisländisches Elementarbuch. 7. unveränderte Auflage. Heidelberg: Carl Winter Univeritätsverlag.

16.               Holthausen, F. 1895. Altisländisches Elementarbuch. Weimar.

17.               Iversen, R. 1994. Norrøn grammatikk. 4. opplag, 7. udgave revidert ved E. F. Halvorsen.Tano A.s.

18.               Jóhannesson, A. 1923-4. Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík: Bókaverzlun Ársæls Árnasonar.

19.               ______1927. Die Suffixe im Isländischen. Halle.

20.               ______1929. Die Komposita im Isländischen. Reykjavík.

21.               Jóhannsson, J. L. L. 1924. Nokkrar sögulegar athuganir um helztu hljóðbreytingar o.fl. í íslenzku, einkum miðaldarmálinu (1300-1600). Reykjavík.

22.               Jónsson, F. 1901. Det norsk-islandske skjaldesprog omtr. 800-1300. København.

23.               ______1908. Málfræði íslenskrar tungu og helstu atriði sögu hennar í ágripi. København.

24.               ______1921. Norsk-islandske kultur- og sprogforhold i 9. og 10. årh. København.

25.               Jónsson, J. H. 1979. Das Partizip Perfekt der schwachen ja-Verben: die Flexions-entwicklung im Isländischen. Heidelberg.

26.               Kahle, B. 1892. Die Sprache der Skalden. Strassburg.

27.               Karlsson, S. 1979. Sögnin “gelta” í gömlu máli. Íslenskt mál 1.233-7.

28.               Karsten, T. E. 1895-1900. Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning. I-II. Helsingfors.

29.               Kluge, F. 1899. Nominale Stammbildungslehre der altgermanischen Dialekte. Halle. (Also 3rd edition, edited by L. Sütterlin and E. Ochs).

30.               Krause, W. 1948. Abriss der altwestnordischen Grammatik. Halle (Saale): Max Niemeyer Verlag.

31.               Nedoma, R. 2001. Kleine Grammatik des Altisländischen. Heidelberg: Carl Winter Universitätsverlag.

32.               Noreen, A. 1913. Abriss der altisländischen Grammatik. 3. Auflage. Halle (Saale).

33.               ______1884 [1970]. Altnordische Grammatik I. Altisländische und altnorwegische Grammatik (Laut- und Flexionslehre) unter Berücksichtingung des Urnordischen. Fifth edition (first edition 1884). The University of Alabama Press (same edition published by Max Niemeyer Verlag, Tübingen, 1970).

34.               Orešnik, J. 1981. On Some Icelandic Irregular Imperative Singular Forms. Afmæliskveðja til Halldórs Halldórssonar, 13. júlí 1981. Reykjavík.

35.               Royal, A. A. 1963. The Icelandic Language as Described by Runólfur Jónsson in his Grammaticæ Islandicæ Rudimenta (1651). Unpublished doctoral dissertation, Chapel Hill.

36.               Spurkland, T. 1989 [1991]. Innføring i norrønt språk. 2. opplag. Oslo: Universitets-vorlaget.

37.               Sturtevant, A. M. 1940. Analogical Weak Preterite Forms in Old Icelandic. Language 16.48-52.

38.               ______1957a. The syncope of the Connecting Vowel in the Preterite Formation of the e-Verb in Old Norse. General Linguistics 3.14-20.

39.               ______1957b. Analogy and Leveling in Old Icelandic. Language 33.22-9.

40.               Sütterlin, L. 1887. Geschichte der nomina agentis im Germanischen. Strassburg.

41.               Tamm, F. 1877. Om fornnordiska feminina afledda på ti og på iþa. Univers. årsskr. Lund.

42.               Torp, A. 1906-9. Gamalnorsk ordavleiding. In: Gamalnorsk ordbok av M. Hægstad og A. Torp. Christiania.

43.               Widding, O. 1964. Fundu-fundinn eller funnu-funninn. Fróðskaparrit 13.193-202.

44.               Wimmer, L. F. A. 1874. Fornnordisk formlära. Lund.

45.               Þorkelsson, J. 1874. Athugasemdir um íslenzkar málmyndir. Reykjavík.

46.               ______1887. Breytingar á myndum viðtengingarháttar í fornnorsku og forníslenzku. Reykjavík.

47.               ______1888-94. Beyging sterkra sagnorða. Reykjavík.

48.               ______1895. Íslensk sagnorð með þálegri mynd í nútíð. Reykjavík.

49.               Þórólfsson, B. K. 1925. Um íslenskar orðmyndir á 14. og 15. öld og breytingar þeirra úr fornmálinu. Endurprentað 1987. Reykjavík.

50.               Стеблин-Каменский, М. И. 1953. Древнеисландский язык. Издательство литературы на иностранных языках, Москва.

 

               Beck, H. 1983. Verbwörterbuch zur altisländischen Grágás (Konungsbók). T. I-II. Unter Mitarbeit von A. van Nahl, J. Beutner und Th. Klein. Frankfurt am Main – Bern – New York: Verlag Peter Lang.

               Cleasby, R.; Vigfusson, G. 1874 [1957]. An Icelandic-English Dictionary. Second edition with a supplement by William A. Craigie, containing many additional words and references. Oxford: Clarendon Press.

               Degbol, H., Jacobsen, B. Chr.; Rode, E.; Sanders, Chr.; Helgadóttir, Þ. 1995-. Ordbog over det norrøne prosasprog. 1: a – bam, 1995. 2: ban – da, 2000. Udgivet ad Den arnamagnæanske kommission, København.

               Egilsson, S. 1860. Lexicon poëticum antiquae linguae septentrionalis. Hafniæ.

               Farge, B. L.; Tucker, J. 1992. Glossary to the Poetic Edda. Heidelberg: Carl Winter Universitätsverlag.

               Fix, H. 1984. Wortschatz der Jónsbók. Frankfurt am Main – Bern – New York – Nancy: Verlag Peter Lang.

               Flom, G. T. 1921. The Language of the Konungs Skuggsjá. Illinois.

               Fritzner, J. 1886-96 [1973]. Ordbog over det gamle norske sprog. I-IV. 4 utg., omarb., forøget og forbedret. Oslo – Bergen – Tromsø: Universitetsvorlaget.

               Gering, H. 1903. Ausführlicher vollständiges Wörterbuch zu den Liedern der Edda. Halle.

               Halldórsson, B. 1814. Lexicon Islandico-Latino-Danicum. I-II. Hafniæ.

               Holthausen, F. 1948. Vergleichendes und etymologisches Wörterbuch des Alt-norwegischen. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht.

               Jóhannesson, A. 1956. Isländisches etymologisches Wörterbuch. Bern: Francke Verlag.

               Jónsson, F. 1913-16. Lexicon poeticum antiquae linguae septentrionalis. Ordbog over det gamle norsk-islandske skjaldesprog. Forfattet af Sveinbjörn Egilsson. Forøget og påny udgivet for det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab ved Finnur Jónsson. København: S. L. Møllers bogtrykkeri.

               Larsson, L. 1891. Ordförrådet i de älsta islänska handskrifterna. Lund.

               ______1956. Glossar til codex AM 291 4:to. Utg. av Sture Hast. Lund:

               Magnússon, Á. B. 1989. Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans

               Möbius, Th. 1860. Altnordisches Glossar. Leipzig.

               Pind, J. (ed.); Magnússon, F.; Briem, S. 1991. Íslensk ortíðnibók. Reykjavík: Orðabók Háskólans

               Vries, J. de. 1962. Altnordisches etymologisches Wörterbuch. 2. verbesserte Aufl. Leiden: E. J. Brill.

               Zoëga, G. T. 1910. Old Icelandic Dictionary. Oxford.

              Þorkelsson, J. 1876-99. Supplement til islanske ordbøger. Første samling 1876, Reykjavík; anden samling 1879-85, Reykjavík, fjerde samling 1899, København.