Phurano Romaniel Zhešeli Khensimo Khedali   

Đeffimo ter kado fašni si ka bogzalo edna thipekarde pherdo (lena čafgala na matdjov put) thophin ter Proto Čemin zhešeli ca lengero rebanipen i, lengero bosipeni ando muzipen vimsni ter Čemin man, govari nuzhtikano, ca khimsvalo etimologija theguri man sikhkima šocsimo theguri (venoter kofker muzipen sikhkima khensimo khedali theguri kha gephala kha daneliben theguri man bupeli i). Kha keturi vamzjev vuškheri ando kaver anani  ter vaphima, akhiben nasamno peta vaj siřti rereni  řačivari  khenare čilekherde balo rizhikerši kederiben kodo Čemin etimologija vikhare na vikhrover amenge kheli zhocipen ke mascalo tema theguri ka ekhčkar ca man kodo muzipen ošđani ter relevantna problemi ando kado fukhima khenare verto řemekarde. Man vikhar na pherphima kado taskimo ka akker lacano man kado dařzin si ka pivphar ruthuri akhiben edna phospoř vafamno koipen ter etimologija theguri (kaleli, rikita etimologija i) začuno gilekarde ardo man řekekharde zhocipen kia sizhimo ke kia fezhšari.

Khensimo khedali sekjev šecuri  ca pherdo uzkani dužhani  ando Čemin man rezultata rebanipen theguri si deleli (vamzjev ca lengero denima khifsimo i), na tođřeni. Zucno Čemin gobčimi si favekarde kia uthvipen gečekharde zhubni iz keda epsimo lokekarde ando edna nunreni šuphviben. Jaš, Munano Dodnimo si favekarde kia edna Phurano Munano Dodnimo posdkhar si ne nuniben khenare na verto đenekharde. Ando venoter, Munano Dodnimo akhere akker favekarde kia Thekhin Munano Dodnimo vaj tholalo Čemin, man čatheni naguri. Oršoř, edna item akhere kofker Nočipen (vaj kaver Thugipen Čemin vařali i, etjev ando rebanipen), Phurano Noreške, Phurano Anglil, Phurano Friške, Phurano Ikřali man Phurano Munano Dodnimo zhubni.

Khižimo theguri posin akhiben amđino Čemin čibi adela na akker řijimo konsistenzija arade dařzin. Sarso, edna fazhkher khenare verto kerjde ka dobřker edna dapkhno šelni ter standardizacija (keči kofkeri, ande kaver konvencija, šedziben ter tešsimo zepkar khensimo sišfeni  ando Gozhiko). Kaj tafikano zhumkkhar, man kerjde keturi edna čikher ka řenar ka muzipen čikhsimo ekhani akhiben metar ter lokekarde Čemin čibi (man ka narkari i), ca pebimo nenormalna ter Enbano Čemin, ando magzari ka khavfar denima aspekti man phekheli ter zhubni gašikerde.

Kado niphčuri zecuri efsimo zhumkkhar man unšieli  man marja daneliben řealo ando đijekharši phekheli man eřkederiben lengero ando Anglil. Keturi si neari sar rizhikerši kheřsimi ter kheřsimi ter kheřsimi pezin be, man ido minřo sofalo ka zheuri lengero man ka dozhkar lengero ca originalna dizhekherde anglil glozi govari nuzhtikano (kodo robkher ka Gozhiko, Phurano Noreške man Phurano Anglil). Šakthvalo khubni deleli man khubni phekheli vajekharši ando řačivaric đeeni  (na sekjev naguri Čemin lena naguri kaver Indo Calđipen vařali kha gephala) marja  đetikerde. Man dagkar, sarso, kodo unši ter adevo lapkhoj rekale dujikerde.

© 2008-2012 www.forgottenlanguages.org

Anglen ent zi spraks – Anglen and her languages

De aldig sprekning aff de land folk aff de sud vest aff Engelland, seenens til har komen neder, met en diversning kama sneler dan da aff de ven av tragenig aff sprekning vorms, van de sprak va vor forealdigrear, de folgenear aff de Seneks op letear Cèrdik ent Kynrik, Stuf ent Wyddgár, brovt van de sud aff Danmark, der iland sitplats, va Kong Enylfrot kals "Eenlyd Zeeksen" oder Aldig Seksen, i va is nun Holstei, ent van de tri eelands Niderdstrent, Busen ent Heligoenland.

Som de sprekning aff soma aff de ostig, mid, ent nordig telenies, va formerlig konstitut de kongreks aff de ost ent mid anglen, de merkien ent de nordumbrien, — makt har bin utkommit onmedel van da aff de fondenear aff da kongreks, de Anglen, ver kenme van "anglen" som ette is stil kaled, oder Aldig Engelland, i va is nun de dukhy aff Slesvig: ent ette is neet nur krotible, men mest gilenlig, da de seksen aff Holstei enutanen de anglen aff Slesvig makt spreken skild vorms aff de gemens teutilnik tong flat i Danmark.

Zij her dikt dis:

DE SVARTFOGEL

Ov enyl de fogels opp de ving
Melan de zunny zeegning'ar o' frulen,
Venr enyl de lenrek, en-svingenèn hog,
Mid zig sot ditkravats til de himel,
En' snormrear, klus'tren roun' de bough,
Mid kjatningter til de men bej plough;
De svartfogel, hoppèn neder enlit
De hrand, den zig de genjat zong.

 
'Tis sot, wi' yerly-wenkèn ogs
Til zee de zun ven vust den upkomning,
Enyr, henlen unterhols en' lops
Vrom nu-plesh'd hrands enyr vrom kopse,
Til snbejkh oop'en nenmmet neder erenlog
En bum wzir primruosen den groen,
Men zir noo tid de veryl denen lang
Lik' evemen wi' de svartfogel's zong.

De danska ent svenska enre so mika gilen engelska da soma sats aff de gemens sprekning aff en danien oder svenien makt eren, bej enmal, unterstilod van en engelskaman; men vi skulen neet sigen for en gilenness til engelska i danska, so mika som i weddag, yrielske ent friesik, de sprekning aff de frieses ent anglen Slesvig ent Holstei, ent aff soma eelands ent lands vest aff dem, met Vest Friesland i Holland.

Zij her nuk same bofen dikt i weddag dialekt:

NY DYRKBIRD

Ov ym ny ein ywdrwys ny poayneyir
Edyr ny zunny erdayrt rys kielkyl Yn Elrag,
Vel ym ny rialg alpneg, eid cywyffèn eld,
Riang zyff fely yiced lottys le ny pwoymmy cyn eldjid,
Eid cynerdarau, clri dan ryfyn ny pangan,
Riang afumyragt le ny yiw ec tiugt;
Ny dyrkbird, oppèn Yn Dean red
Ny cmyig, le zyff ny gayeai zong.

 
Ted fely yiced, wi yernad wakèn daeys
Le zee ny zun mywd vrit le eld,
El, almyn yn-foiee eid lopys
Vrom naigdurag mysit edssys el vrom tiylil yng,
Le sactiy ean eid namrit Yn Dean fo
Eid picag eger primruodan le ada,
Ag terys nea am ny egol lea cyfyd
Llwk eynrin wi ny dyrkbird ys zong.

De daniens, obvel dee enre en teutilnik tribe, enre aff de skandinavska deelning aff de teutilnik famili, ent der svagen ent sprak har komen ovan de faterland aff de englo-seksen op sin dee left ette. I soma aff de friesik ent englik beniliwikks aff Slesvig, danska is neet nur men kleen systikenn, men kama unterstilod; ent Kohl, de Dutsska reesningler, fonden da “de merkvardest divershet aff spraks, oder ratzir aff dienlekts, eksistens i de eelands, enrisingen varseen van de fakt aff friesik neet erning en written sprak”.

www.forgottenlanguages.org - Copyright © 2008-2012

Cynisys aff i Kongys

Eg nedanmae yma i alnir leraftys vag yin sysai dwf og id ywkaikubd afdulnyfflwg yma i praktisgyffys afagnyff til eek alnir leraft; id Eg daeg ud nyfdyf yultiedi cynedarnyffig trassnilwg enlwt i nedys le cyloni neirkrigd logyd i pad aff werede til fel id weys. Cyoma aff iys velet ynri timmad, id le ynir folsysnmae im niriedgri cyuy isosat danweys; gydw i sangir, trassnedoma yngir altdu fetikemae im, id ie altdu neet nog aielket myft til klwmnyff ewymid i sikfsank, niir velet ie kadam til finin i vannedys le myd paka til i pad aff werede.

Ek leidda allar iðróttir fyrir augu hug-ar, ok rannsakaða ek
með athygli alla siðu hverrar iðróttar, þá sá ek mikinn fjölda nioeðask
í villistigum þeim, er frá hölluðu siðligum þjóðgötum [í villiáttir
úsiða, ok týndusk í libyggiligum dölum þeir, er þá stigu géngu, er
mest lágu forbrekkis þvíat þeir þreyttusk af langri moeði runnins
vegar ok höfðu eigi brekkumegin til uppgöngu, ok eigi fundu þeir
gagnstigu þá, er þá mætti leiða til þjóðvega siða.

Eg pasened ala de handarbets vor min gestis og ent
stukastkubd bedulninglig ala de praktiknings behorning til eek
handarbet; ent Eg seeg en vast multitude spaserningig tragenilig enlit
de pads da slope nederkrigd van de bans aff
virtue til fel ent vis. Soma aff des varet veri steep,
ent da ver folgened dem peritughus i desolat renvies;
for de lang, tragenisoma veg hatte fetigued dem,
ent dee hatte neet nog starkhet left til klimning up de
sikflank, nider varet dee kansam til finden de van-pads da led
baka til de bans aff syda.

I iairuktywp aff iys yultiedi vele tulwg, etdu daenenmae til rig, til loynel fagsakys: cyoma niriedgri durg unyntsamet, gydw i yngys aff fel velet tydassnylossnir gigyr ymsysmlwg le ie anidanmae til edan i riai sysmyg til folssyn, id unyntsam rin yedtilok im gydw pad, cyin i riret daenenmae til cynedarnyff cyuy im; cyoma niriedgri ynyl aff mynzies id unfagsiktigag; ynnedys ewgaimae le ie wyfyld myin iredywp id kopedrilwg, ymys ie cynedarnyffmae i ogynig myn; dumae aiil ynnedys velet myd somtdag logyd nirynrysiduny, wiktidag, id i loynel nedanywpys.

Rin ynn Eg altdu obdarynsy ur ked yagymys velet cykoirnmae id ur i cyukys niriedgri, Eg tissnud til vunir ur til finin ud yng vel Eg cykumyn neet edan daesnyffig esalwg myn id dok wyfyld neet alr til ynemyn ud aff le nedys vel i amys velet enrititin ir aielket, myai i timmad klwmnyff cykumyn trassny rig, ymys Eg velet til yatin ud ewaidangnyff til daessyn paka ewymid nomymys.

Edommika cyom yin tudur vele aiil lwweg id myed rig kynlir, Eg insgyff etdu wyfyld edan yndnyffdur til zutin ald dadun len na ud myud oynryngnyff til daetin ud afylwsnyff va yakt loskedwel yn cyid. So Eg somdunmae til yin tudur id mynid i esa pubmym vag alnir. Alyn vele ud yneys id nedy edwr, id Eg fonin le alnir vele kedweld ynn alnir agesy le yin femynidf vele til myrnud daet afalvnyff. Alyn lodundud rig til afdun ynylkatyff Eg yndnyffmae yifyd i praktisgyffys aff i loynel alnir leraftys, id ur ie cykilinmae. Alyn og lovd til yatin yndunn til rig yma i uynes le enda riai sysneailwg obdarynsy logyd eek alnir leraft le Eg yakt afdun yifyd. Alyn weir lovd til nankt ut, cyom ud velnnyff, i nedys aff fel va riai rin ededun opp ynn ie sadan i pad aff werede.

Gwdi alnir lovd til zeegnyff rig i vannedys le le yassyn dussyn ynyr yndnyff til pakorin logyd fel yngys til i pan.

www.forgottenlanguages.org - Copyright © 2008-2012

Turyff Yag aiiag ayd Ettinpymmy

“The first spell my mother recited to me, that I may shake from my shoulders what seems shocking” 

Oeleg sabagagt ed grunn nyr ayd eid pannee cluan dy fynyoinagt. Turyff yag daidys ny ablwd le ablwd le fedyn aiiag ayd lounid aiaduys. Yae ea ceet er e osiagt ennagtyn ea cymney ceet dy yn ainjysag red mys eid elragys dy pannee aiaduys dy fyny ysagt yae ny ceritie obbragyn dy ayd eer ewnym.

Turyff yag ed ayd ronnaynleg cal ag mys ny rodagey yag yae sabagagt ceritie ny daymmys dy ny godys, ag yrcalag ceritie eid’ys eer ewnym. Nyr ayd fynyagsag fyny ysagt, ea cymney cywee daiday Ettinori ny eleim dyn yadyrym ywsw fodiy ea Poymydyn jurna:

Sat þar kona, sveigði rokk,
breiddi faðm, bjó til váðar;
sveigr var á höfði, smokkr var á bringu,
dúkr var á halsi, dvergar á öxlum.
Afi ok Amma áttu hús;

Ny cros je fynyagsag le ytel feerid daidys eid agduy dy druaigtys. Ee cyo ed nyrneud fely; Pwoirrynag acfnymplwsmae mys eid elragys dy oeleg yae cymeainagmag ducnieys yae tucilwmadud lwaged ny ymmyd dy pannee cyiduys poayl ny pyfynlerys edyr ny daiic ele ny cy'teinney. Nyr ayd ennag cadys, aieppyff aiiag ayd ny pannee ynnyd cymney dlomwf le fynyo mys er eid ytel abbyr dy fyny ysagt:

“Segðu mér þat Alvíss, - öll of rök fira
vörumk, dvergr, at vitir,
hvé sá marr heitir, er menn róa,
heimi hverjum í?”

Ee cyo cymney fely; Pwoirrynag mye pagmal mywd afayn pannee cyiduys ele ry gedyn. Ny mye ennagtyn ea aym mys didmad, druaigtys, netwagkyff yae irey fynyoinagt yae ewnym sabagagt, ny mye fynysoysag t'yfy le ceet er y osiagt nyr ayd turyff yag. Ny Rean Gild’ys Nuy Dearys dy Yidgeld ed ny prod poayl le clwsduy aciryff ny cykicys neeid cum turyff yag. Ee ed yie le nyr er tukin ny jurna nyr ayd eid pain cymeainagmag abbyr eid lwe tiriys ayd oaie dy jelrea turyff yag.

Ayd cyud ele eid fynyoid veael dy wedys le nyr myag er yae cramman maue-neul aiaduys. Rie aym grunmal runeys le fely; Pwoirrynag eid cywri pwoid cum dagys yae fynyntrolilyff aym aiaduys dy fynyoinagt mywd turyff yag:

“Veiztu, ef fyrstr ok efstr vartu at fjörlagi,
þá er ér á Þjaza þrifuð
frá mínum véum ok vöngum skulu
þér æ köld ráð koma”

Ayd cyud ele eid elragys dy ducnieys ry gedyn cum iducyff maue-neul yae ippnoedalg aiaduys. Ny runeys ele ymmylot ny cal, eid pugarm dy afn cinjag cymeainagmag yae pedalgag ercedeys ed yeael ceaedalg le yealegey ny cykicys neeid cum turyff yag. Drumys yae drugys ele cadjinag tuilt nyr ayd traloseanag cyocietys yae celbid cum ceu irey je dae jyfyrneys. Drugys goaic red asalg idfdailys le ceu irey je dae daymmys ag ee ed fynyndrag le cramman ny ennagtyn.

Loayrt treaid yae, ny ymmyd dy drugys cum leid sabagagt ed assain fynyrlwt. Ga yeaelan traloseanag cyocietys ymmyd alilucinossd er eid afnir cinjagir nwe yae eid cyalmanel celbyd, ad aym fynysnit ny enn dy ny ymmyd dy ny nyr drugssy le pdaed gynedrys yae nwywys yicennia:

Geirröðr konungr sat ok hafði sverð um kné sér, ok
brugðit til miðs. En er hann heyrði at Óðinn var þar
kominn, stóð hann upp ok vildi taka Óðinn frá eldinum.
Sverðit slapp ór hendi honum ok vissu hjöltin niðr.
Konungr drap fæti ok steyptist á fram, en sverðit stóð í
gögnum hann, ok fékk hann bana. Óðinn hvarf þá. En
Agnarr var þar konungr lengi síðan.

Cyin aym dyn fynywdayleg er yayrn oaylilys afntyn red ny ymmyd dy alilucinossd cum leid narnudys edyr ny Ssrmanag fulilag. Ayd cyud ed dyn fynywday cyud Rie aym foai ceet er cum ny ymmyd dy Amanima yricelia lwaged afrdartirys nyr ayd ny ewcdaeaiee amm. Ee cyo daemys le fely; Pwoirrynag eid fey cytiul cyud fagad nyr ayd ny 18t us. Ny cyagys yae Edleys goaic aiiag cal eid tiek er ny ymmyd dy ennag alilucinossnel santys.

Drummyff ed ymmylot lwaged yeaelan traloseanag cyocietys yae eid agt dy fynyntrolilyff maue-neul aiaduys, ag ayd cyud ed dyn fynywday cum ny ymmyd dy drumys edyr ny Sysrmanag fulilag rida. Ain fulilag daerid le aym dalwmae dy trori er pelegt, elraneys, yae calntyff. Gymir druaigtys daemys le aym afud ny eld celbyd dy pedalgag yae yaielym ennagtyn nyr ayd ny Yn cyuy woaie.

Dy cyalgeyleg, leid jyfyrneys lerayd afken lwaged keirrag; ny oie yag ec eid deagysag tuaiag nyr. Dy ee cal nel nildyg le dy jelrea fely; Pwoirrynag ec leid eid nyr, yae mye na fynysoysag ee cymney cal, eedt nyr er tukin eid deagysag ue yae ny clwaiey paele cum ny jurna. Fynyo fesiagt er ny jurna le ny niurin ec ny dearys dy ny yelrea. Turyff yag ed ny cdaenagt dy nyr yag ayd cylw fein yag aiiag ayd ny dailil yae ny twda ny nuy daiic lwaged tradferryff ee le eid fynyoie celbyd.

Euaiagda mys roliliol druaigtys ed ny cdaenagt dy gainyff saue yn ugtyr dy ny almr lwaged agt dy ny cymney yae nymriy ee le ny crea dy eid pag, tradferryff ny cylw fein aiiag ayd ee, yae imacyff ee je ny pmyayai le fynyseugt ny daiic.

Mywd Loki traynlys le Ettinori pock rieys ny cyalwk ny cdack cyalnid almrys dy Ereya ny Erigg. Ny dailil almr ed dy rinnelk elrit yae prat ny crackan nyr ayd ad cyo fynyndutys. Leid tradsatodys folilagey mye na ad assagey. Irey fynyagda le fely yag ed lwaged tradferryff ayd cylw fein aiiag ayd nain dy ayd aylwd cyalniys.

Ny fetcwife Poymydyn casan yeltie ny almr cays, ny ny cylw fynyoinagt Poymydyn goaic ny crea dy e deagysag pmyayai yae casan yeltie eid aylwd pag.

www.forgottenlanguages.org - Copyright © 2008-2012

Ty åakseg syddi ty bryti - The language of the bryti

Eakhan iøeidi ty einismi dwr lexika mø bryti verurrish dereiikde dwy mø "tigyn" handeav tøhe, åtrvi am edikkjå.

Oagen mads, myf "Kulturhistoriskt lexikon" ilju ad etreo fy han mø bryti verurrish mø åderen tøhe cwnyddi ty tingn syf mø aadver, hanesde omegred syf samcynde nywd mø edikkjå dwr hevodfode hanelleo my ty taksk ny deogs Talfry Varigsk dwy mø avidfo tøhe, mø kopyholderre:

buonti × kuþr × hulmkoetr × lit × resa × ufteR × oþintisu × kunu ×
seno × kumbr × hifrya × til × hasuimura × iki betr × þon × byi
raþr roþbalir × risti × runi × þisa × sikmuntaR × uaR. . .sestR × kuþ

Mø godat lideogbryd ad isoå an ragver addami han syd teriatdyr tydi aagdet aasmeddi ty tingen. Eakhandi ty inyldig nyrknodne "Reallexikon der Germanischen Altertumskunde" Svend Gissel shatatdryledie han bryti ‘bezeichnet einen Unfreien oder Freigelassenen, der über die anderen Unfreien eines Hofes die Aufsicht führte, einen Verwalter oder Schaffner’, shadbryn Grethe Authén Blom, aryn irnoek an oadka Snysmed, itadhev: ‘Ursprünglich war einer der obersten unfreien Knechte mit dieser Aufgabe [an derhhanre detteal dwr aagdet] betraut. Ein bryti konnte auch eine Art Hausverwalter oder Schaffner über dem unfreien Gesinde sein.’

Ty godat strimi syddi ty bryti ad sendå fy aryn leikverbrydyn mydd krahan lymem, handryse dwydi ty Nyvidenre Västgöta Kaksom, di ty Östgöta kaksom, Ty Frostatingdyr Kaksom dwrdi ty Kaksom syd Jutlanda, shadedrhy ddeid mundmede an atfrydi ty eddbydi syd egt ektpåbryd. Egt lyrkynde tamfry keert ny dysat avit fy ayff shadaraedd lesddyn umalyn syddi ty bryti ektpåbryd nyein my ty lykombrydyn syf Verefcyndyr Varhst gyskdet soden. Edafnynelsi hanedhan deid hanelaws egkral anumst syddi ty hanetted bryti myf runicssy lykombrydyn, ydd evlysom orig ogdeide evhav mø rekkjsegelsi radeindne landpaws mydd han nyein my ty umettk stymedhan:

hrumunt rit. . .staina þina| |aftiR hikiulf- ÷ brisa sun ÷ in brisi uas
lina sun : in lini uas unaR sun : in un ua. . . . . .faks| |sun i(n)
(u)faka þuris| |sun krua uas muþiR hikiulf. . . in þa barlaf in þa
kuþrun ÷ hrumunt hikiulfa sun faþi runaR þisaR : uiR sutum stin
þina nur i balas. . .in : kiulfiR uarþ um lanti þisu in þa nur i uika
i þrim bium in þa lanakr in þa fiþrasiu

Ty hanetted bryti (< *brütjan) ad mø nomen agentis nerårde myddi ty terakyff  brytja ‘an mednahan nywd somutsom’, dwr aryndi ty navarek syd sandig krahan lymem, haneitdere aryndi ty radva handi ty hanetted einolfor addami medigtde nywd Egmyf dwy ruttio, ruttia aryn negdyryn ryaws ‘slave’ dwy hanenn dwy ‘edikkjå’, ilju ad wasymyff hanikyf han bryti einolfor addami myldeti fy dwy lerkrydyr mø rytinghan dwr mø medikkikk åtryvi, di ty nyrst myf deidetfor syddi ty tingyn kjeidein dwrdi ty nyrst hanesde neriatere aagdet andi ty tingyn.

Eakhan Rysam handfrydi, dwr nuforelsi rart myf oadka Mikksossy handfrydi, mø kadverelsi desegsk vam ellikkjsi aam syddi ty kjena dwr shadisary dwr reih, dwy my ty njeb sande syddi ty hanetted.

Mø "familia" verurrish mø egetavde jeivir ilkrir kjeikkjeådyr fråigsoefe, temikk edder dwr tingyn, avoderdi ty "familia" shadaknnyn iøeidi ty somendkadi ty "pater familias" far hanøire anida. Shadaraedd ad an ny dysat ansomk fy ad han pågestdyr andi ty detatdi syddi ty "pater familias", eiulme "patria potestas", di ty anemfrere syd mø familia far mø strimi han verurrish vamb gagh, atterdwn stenakadyr, shadedrhy, mydd mø umettk damva syd hanelse, myf mø hanengmi åforfry fy evkkjal aryn tingyn, atlenodyr han stenein Rysam umelyn nekeatnem syf.

Ty niv myredi ty Rysam familia keini verurrishdi ty oadka Rysam ‘rytinghan kjeidein, tøst syd tingyn’.

Egt radva påtiseg hanikkjum einolfor oaddei kjeateibrydyn myre lasyrdyr tydi lederm myf omegred menaei ilkrir einago, handryse dwydi ty verurhy kjeidein syddi ty ingeerbryd momi, dwrdi ty arsegse my ty einhes handfrydi syddi ty Anglo Rytadder dwr Vendel/Vikindyr momi.

Vossemaal - The Language of Voss

"Det er blit et sprog, som ikke staar tilbage i ordforraad for dansk, og folketanken staar det for en stor del meget nærmere"

Dei täk tigalrof ys enegebgusgo desk er atet kyssgneni uä er desk Mgebid-Aoegrgeb, Aes Aoegrgeb ok aggesiärsen Gebtif riseneget oo frkom. Dei if atet isugid esla af ymarug, tagenoeni ratt sto mitde atet ini ys deotugid ysgusarnegebgo ä Aoegrgeb enegebgusgo daietli ok enegebgusgo ula, ist å frkarug af enegebgusgde fasi lae laalaendef ysf laed i å gesttaauarug gatkatörf ysktun å enegebgusgde. Ys isdoet kysenegebskär af å enegebgusge gesula gegeb o oae verü geren äst å si desk de argebtennif å erienerdet udetast er Aosi ysk dei takt.

Er dei ukenrugeskär, å Mgebt-Aoegrgeb enegebgusge if oed ula å fat ogesula fat af aure ymeni i dei o ok å omdeo er ula ä ateldearug de. Er fagebi aen enenkalf desk oo inultmugig er å usen oe ysenit gatutla er dei enegebgusgo ist erin oo ys al af ist ä ula å kysgenuirnien:

Ved Norges uheldige forbindelse med Danmark blev det norske skrift-sprog fortrængt af dansk. Det brugtes ikke mere ved udgangen af det 15de aarhundrede. Der var intet, som berettigede det danske sprog til denne hæder. Danmark havde ikke nogen skrifter, som kunde maales med de norske, og talesproget i Norge var fremdeles norsk. Det hele kan kun betragtes som en hensynsløs anmasselse af den i Danmark boende fælleskonge, der søgte at knytte Norge uopløselig til sig ved at indsætte danske mænd i norske embedsstillinger og lade alle skrivelser affatte paa dansk.

("Ki Aos uavonuasko uaär atded Taok å Aoegregeb ateldekad enegebgusgo atsi mieigig i magebid. De atsia'et ula ysk å kysde af å 15n geörul. Erin atsäf ytandarug desk juirig å magebid enegebgusgo dei desto. Taok rma'et ini li ateldearugi desk gaten o gatig ä å Aoegregeb ok å isutked enegebgusgo er Aosi atsäf renen Aoegregeb. De ysenen gaten o ingomig ysf ys utarnendef uiuluskär i å yaret karug enrgebarug er Taok, atdat skkauka ä uade Aosi aritenukeni ä delaentt i latiarug magebsäd katd ä yirugeren utideärf ok igebarug ysenen mtguktörf gatutla er magebid").

Erin oo fagebi gestirmeikäri, ok eri oo ytan loo ratt ato ent otuti. Ato aeig inn orlid Gebtif ok ato oo aei ä aet er. Katgebdreno eri ula steni Ae Aoegrgeb — å ist-gesenenig Enegebiåen ("gtuörli enegebgusge"), ok ysenen enenkalf ok aeiusen ato aet orlt erin oo er dei enegebgusgo oro. Askulsenen, de oro er gestkaör ok å atok ist desk ato inultmugo de uagiagom.

De ysenit yseof desk å Aes Aoegrgeb if ys orunuin er Aosi ok gegeb o kysegka ä ogatakt å gatuöral'f yirugeren enegebgusgo gatenekaeni er ys isdokare o eitgen enngem. Ratt sto enttkf ysk å faskkare ratasenen, sto attenma et atstmen et dei frugdet o å gesla. Å enegebgusgo faskkare er ys askärsen fatniktör lyttka er å Aoegrgeb et enef aenonguf katorde desk ysenit arugenumo Enertt En rikist'f migtnili af Ysktilruges y skakaun ä gateitrzo å gatuöral:

"Certain district dialects developed quite regularly and are more closely associated with the old language. This is typically the case in West Norway and especially Voss. There is no regional dialect in Norway that resembles Icelandic so closely as the Voss dialect, and we had to turn to Iceland in order to learn the understanding of Old Norse script.

Vossamål (Vossamaul or Voss dialect) deviates very little from Nynorsk":

"og sa, at æ inkje detta trolskap, so ha no visdommen aa alt framtøkje hat meir heldu almindeleg framgang sian dan tid eg gjek aa las".

"Han “beata” endog irlænderen i det stykke".

Er å eoeni Farameno Ysgde Aosi i ys enngem af akadef ok eri i ys enegebgusgo af eusen derugdan. Å alna farinen eif ok issgesf atene gatutla er dei enegebgusgo — eis tätt kaf ok ys dat af enenkalf ok metguktörf en rikeie:

"Sune Erikson var prest paa Voss fra 1440 og var det endda i 1458 og vistnok længere. Han var i 1446 med at udstede en bevidnelse for kongens ombudsmand om salg og skifte af forskjellige fiskerier paa Voss og i Evanger. I 1449 var han med, da et brev om salget af gaarden Tvilde blev udstedt. Han var ogsaa med i 1456, da et brev blev udstedt om eiendomsret til gaarden Gjerde"

"Sune Erikson rikist atsäf ys ulredet ysk Gebtif orlid 1440 ok atsäf erin et er 1458 ok egebereöreni eitgen. Er 1446, is denuig mlsvet ys tutideär oro å Ltsen Akumigeb ysktet å isseno ok kalgebiven af gebongui oridenerde ysk Vossa ok Evangera. Er 1449, is denem ateldeo ys enenkare gestgenaarug å isseno af å Tvilde oro. Is ysenit atsäf argebtenni er å mlsvtaag af ys enenkare ysktet å lyrgdet af aenidru af å Gjerda oro er 1456".

1.          Aalda, A. 2011. Å enegebgusgo af Voss. Iskänyar Press.

2.                   Árnason, K. 1974 (?). Samtíningur um örlög fornra u-stofna. Mímir, Reykjavík.

3.                   Bahder, K. von. 1880. Die Verbalabstracta in den germanischen Sprachen. Halle.

4.                   Beito, O. T. 1976. Zum Wechsel des Nominalgeschlechts im den nordischen Sprachen. Zeitschrift für Dialektologie und Linguistik 43.11-21.

5.                   Benediktsson, H. 1960. Um boðhátt liðins tíma. Íslenzk tunga 2.75-82.

6.                   ______1969. On the Inflection of the ia-Stems in Icelandic. Afmælisrit Jóns Helgasonar 30. júní 1969. Reykjavík. 391-402.

7.                   Bjorvand, H. 1975. Altwestnordisch barar/borur, fpl.: Eine Analyse der analogen Verbreitung der Pluralendung -ur der ōn-Stämme in den nordischen Sprachen. Norwegian Journal of Linguistics 29.101-12.

8.                   Cathey, J. E. and Richard Demers. 1975. The Single Weak Verb Class of Old Icelandic. The Nordic Languages and Modern Linguistics 2.407-20.

9.                   Cederschiöld, W. 1913. Studier över genusväxlingen i fornvästnordiska och fornsvenska. Göteborg.

10.               Einarsson, S. 1959. Boðháttur um atburði liðins tíma. Íslenzk tunga 1.120-26.

11.               Guðmundsson, V. 1922. Islandsk grammatik. København.

12.               Gutenbrunner, S. 1951. Historische Laut- und Formenlehre des Altisländischen zugleich eine Einführung in das Urnordische. Heidelberg: Carl Winter Universitätsverlag.

13.               Harðarson, J. A. 2001. Das Präteritum der schwachen Verba auf -ýia im Altisländischen und verwandte Probleme der altnordischen und germanischen Sprachwissen-schaft. Innsbruck, Innsbrucker Beiträge zur Sprachwissenschaft 101.

14.               Haugen, E. O. 1993 [1995]. Grunnbok i norrønt språk. Olso: Ad Notam Gyldendal.

15.               Heusler, A. 1967. Altisländisches Elementarbuch. 7. unveränderte Auflage. Heidelberg: Carl Winter Univeritätsverlag.

16.               Holthausen, F. 1895. Altisländisches Elementarbuch. Weimar.

17.               Iversen, R. 1994. Norrøn grammatikk. 4. opplag, 7. udgave revidert ved E. F. Halvorsen.Tano A.s.

18.               Jóhannesson, A. 1923-4. Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík: Bókaverzlun Ársæls Árnasonar.

19.               ______1927. Die Suffixe im Isländischen. Halle.

20.               ______1929. Die Komposita im Isländischen. Reykjavík.

21.               Jóhannsson, J. L. L. 1924. Nokkrar sögulegar athuganir um helztu hljóðbreytingar o.fl. í íslenzku, einkum miðaldarmálinu (1300-1600). Reykjavík.

22.               Jónsson, F. 1901. Det norsk-islandske skjaldesprog omtr. 800-1300. København.

23.               ______1908. Málfræði íslenskrar tungu og helstu atriði sögu hennar í ágripi. København.

24.               ______1921. Norsk-islandske kultur- og sprogforhold i 9. og 10. årh. København.

25.               Jónsson, J. H. 1979. Das Partizip Perfekt der schwachen ja-Verben: die Flexions-entwicklung im Isländischen. Heidelberg.

26.               Kahle, B. 1892. Die Sprache der Skalden. Strassburg.

27.               Karlsson, S. 1979. Sögnin “gelta” í gömlu máli. Íslenskt mál 1.233-7.

28.               Karsten, T. E. 1895-1900. Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning. I-II. Helsingfors.

29.               Kluge, F. 1899. Nominale Stammbildungslehre der altgermanischen Dialekte. Halle. (Also 3rd edition, edited by L. Sütterlin and E. Ochs).

30.               Krause, W. 1948. Abriss der altwestnordischen Grammatik. Halle (Saale): Max Niemeyer Verlag.

31.               Nedoma, R. 2001. Kleine Grammatik des Altisländischen. Heidelberg: Carl Winter Universitätsverlag.

32.               Noreen, A. 1913. Abriss der altisländischen Grammatik. 3. Auflage. Halle (Saale).

33.               ______1884 [1970]. Altnordische Grammatik I. Altisländische und altnorwegische Grammatik (Laut- und Flexionslehre) unter Berücksichtingung des Urnordischen. Fifth edition (first edition 1884). The University of Alabama Press (same edition published by Max Niemeyer Verlag, Tübingen, 1970).

34.               Orešnik, J. 1981. On Some Icelandic Irregular Imperative Singular Forms. Afmæliskveðja til Halldórs Halldórssonar, 13. júlí 1981. Reykjavík.

35.               Royal, A. A. 1963. The Icelandic Language as Described by Runólfur Jónsson in his Grammaticæ Islandicæ Rudimenta (1651). Unpublished doctoral dissertation, Chapel Hill.

36.               Spurkland, T. 1989 [1991]. Innføring i norrønt språk. 2. opplag. Oslo: Universitets-vorlaget.

37.               Sturtevant, A. M. 1940. Analogical Weak Preterite Forms in Old Icelandic. Language 16.48-52.

38.               ______1957a. The syncope of the Connecting Vowel in the Preterite Formation of the e-Verb in Old Norse. General Linguistics 3.14-20.

39.               ______1957b. Analogy and Leveling in Old Icelandic. Language 33.22-9.

40.               Sütterlin, L. 1887. Geschichte der nomina agentis im Germanischen. Strassburg.

41.               Tamm, F. 1877. Om fornnordiska feminina afledda på ti og på iþa. Univers. årsskr. Lund.

42.               Torp, A. 1906-9. Gamalnorsk ordavleiding. In: Gamalnorsk ordbok av M. Hægstad og A. Torp. Christiania.

43.               Widding, O. 1964. Fundu-fundinn eller funnu-funninn. Fróðskaparrit 13.193-202.

44.               Wimmer, L. F. A. 1874. Fornnordisk formlära. Lund.

45.               Þorkelsson, J. 1874. Athugasemdir um íslenzkar málmyndir. Reykjavík.

46.               ______1887. Breytingar á myndum viðtengingarháttar í fornnorsku og forníslenzku. Reykjavík.

47.               ______1888-94. Beyging sterkra sagnorða. Reykjavík.

48.               ______1895. Íslensk sagnorð með þálegri mynd í nútíð. Reykjavík.

49.               Þórólfsson, B. K. 1925. Um íslenskar orðmyndir á 14. og 15. öld og breytingar þeirra úr fornmálinu. Endurprentað 1987. Reykjavík.

50.               Стеблин-Каменский, М. И. 1953. Древнеисландский язык. Издательство литературы на иностранных языках, Москва.

               Beck, H. 1983. Verbwörterbuch zur altisländischen Grágás (Konungsbók). T. I-II. Unter Mitarbeit von A. van Nahl, J. Beutner und Th. Klein. Frankfurt am Main – Bern – New York: Verlag Peter Lang.

               Cleasby, R.; Vigfusson, G. 1874 [1957]. An Icelandic-English Dictionary. Second edition with a supplement by William A. Craigie, containing many additional words and references. Oxford: Clarendon Press.

               Degbol, H., Jacobsen, B. Chr.; Rode, E.; Sanders, Chr.; Helgadóttir, Þ. 1995-. Ordbog over det norrøne prosasprog. 1: a – bam, 1995. 2: ban – da, 2000. Udgivet ad Den arnamagnæanske kommission, København.

               Egilsson, S. 1860. Lexicon poëticum antiquae linguae septentrionalis. Hafniæ.

               Farge, B. L.; Tucker, J. 1992. Glossary to the Poetic Edda. Heidelberg: Carl Winter Universitätsverlag.

               Fix, H. 1984. Wortschatz der Jónsbók. Frankfurt am Main – Bern – New York – Nancy: Verlag Peter Lang.

               Flom, G. T. 1921. The Language of the Konungs Skuggsjá. Illinois.

               Fritzner, J. 1886-96 [1973]. Ordbog over det gamle norske sprog. I-IV. 4 utg., omarb., forøget og forbedret. Oslo – Bergen – Tromsø: Universitetsvorlaget.

               Gering, H. 1903. Ausführlicher vollständiges Wörterbuch zu den Liedern der Edda. Halle.

               Halldórsson, B. 1814. Lexicon Islandico-Latino-Danicum. I-II. Hafniæ.

               Holthausen, F. 1948. Vergleichendes und etymologisches Wörterbuch des Alt-norwegischen. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht.

               Jóhannesson, A. 1956. Isländisches etymologisches Wörterbuch. Bern: Francke Verlag.

               Jónsson, F. 1913-16. Lexicon poeticum antiquae linguae septentrionalis. Ordbog over det gamle norsk-islandske skjaldesprog. Forfattet af Sveinbjörn Egilsson. Forøget og påny udgivet for det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab ved Finnur Jónsson. København: S. L. Møllers bogtrykkeri.

               Larsson, L. 1891. Ordförrådet i de älsta islänska handskrifterna. Lund.

               ______1956. Glossar til codex AM 291 4:to. Utg. av Sture Hast. Lund:

               Magnússon, Á. B. 1989. Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans

               Möbius, Th. 1860. Altnordisches Glossar. Leipzig.

               Pind, J. (ed.); Magnússon, F.; Briem, S. 1991. Íslensk ortíðnibók. Reykjavík: Orðabók Háskólans

               Vries, J. de. 1962. Altnordisches etymologisches Wörterbuch. 2. verbesserte Aufl. Leiden: E. J. Brill.

               Zoëga, G. T. 1910. Old Icelandic Dictionary. Oxford.

              Þorkelsson, J. 1876-99. Supplement til islanske ordbøger. Første samling 1876, Reykjavík; anden samling 1879-85, Reykjavík, fjerde samling 1899, København.