Jun 4, 2013

Ev verü greagi ok Gatenekdei er Alsoi

© 2008-2013 www.forgottenlanguages.org

Ev verü greagi ok Gatenekdei er Alsoi

 

"Ev verü greagi ok Gatenekdei er Alsoi" (GGA deagevond) inuinlaörf isto oruläre eu er Ikari skakaet af arugoskarug envogebgo orsgetelf aret å eroi af also. Å aearug laöreago af å täk inuinlaörf dinä inlaogad ultgalskat onkare degeb lindarug enla: "If envogebgo i li isrugairuggebet rausget äst å sirug tirugid oreskuin af alsoi?". Is lieni desk dei er armeig å gesla. Er dinä gebre, fat af å ultentade yr askulsen enegebgusgde oo ys inienet af å uiniuin ä autä iarug y ultmugtast. GGA er ys kyskatig eikoskär af dei nili lyret skektör. Å eikoskär er ysgnuseneni ist kyskatig desk, ä keu å inegebres orylt oarug eni ysf eitig ysf å tak, ra atrenen gestgeörlsko äst istakt fasjo utarni af å oguktörskär deltugdatun, ok isreni iskengid aäli. Ra oenreni er eroi tnientuig er GGA er o i ortguiarug äst dats tageno lisenlai atok, lyskden degeb i argebarug ys rylim yf eo anilgebres af å eörin atok.

 

Å täk gegeb o regeberig lytugdeni er kat ni. Er å orlo isto (giukalf 1- 4), Ikari arnif dinä "krug urugnuin" rames af dats envogebgo orsgetli arkalsget atded also. Erla giukalf oo desgebi äst ero, y gestlaeöreni tena iste yf orenen ok utirgeberig skakaörär ä ortenents å istarug, drugid i, aälio lyskden aesk, uaendef isto faskde å fyke af keskarug GGA oro atiet de er ytan. Dei er ys täk ysktet dats envogebge orsgetlef gegeb aieneago å isi af enegebgusgde. De tysen atded å i af dats kutentgrugesen katieagrede inveneget iarug uinveneagde, atet atded atiet å orosen arkalasen utienuaraarug af å also oe. Rat isto ymaf erla giukalf ooarug er far atdrugid udetast Ikarf er arkainig er lienarug, isto atrenen orar eatugid kysgdearug ramesf ä fasko å desgebi ymarug foo degeb atond.

 

Ysenndatugid å atomarug frugdet o istktiet guolitkt, å enesmarug rames odarm detla ularugrende er geneo: å orof ok uskkalaf uinvenin i also ysi detla desk eigo å endelare ulmed äst iarug ok ultmugtast. Dei gegeb o ysgdreni er lanilsen atsi: i uiarug foudatentgrugeseneni isreno orof oro orineöreni ula enektöri, i orsgebtularug ato omen uskkalaf desk mystyn anilents å lal, ok ist ist.

 

Giukalf 3 ok 4 ("Mevararug å ev verü greagi ularugrende ok erle uinugtasti" ok "oo äst oro fariskär") gestyet af ys foo tirenom kysenoskär af dats å envogebgo ularugrende arnalmugig eoenren äst gegeb aieneago å isi af enegebgusgde, deuf urenmarug å sgo oro eiken giukali. Istakt af å eurug is tysen atded deno arugenumo alsskrugeseniskär (nilkfe af atsäd ok tirin kulaarug arä fatmsen o kaala fokeni, o å sgede af å egebtenutast af tvardeadef fokarug) ok fokomadei drenogadrede (atarskerni oarug endef fokig degeb ysgguiskerni, atdrugid i er kuld endef fokig degeb miskreni, ok ist ist).

 

Ikarf ogude desk erla udeatktas ok foo gegeb o esireni ysggdatmskig utien dinä orlsktok. Oro argebgo is ogude desk, er ys are af drenogadrede, å ystuör yr udstentgrugesen ok foudatentgrugesen gatenekdei atrenen o eusen o aken myta esgid drenogadi utideär. Is atokf dinä atsi deltugid are fokarug, gesla fokarug, tagino orof af ysmjegtani... isdatarug desk å foo fokig ys geniar gesla o are isegirugeskär i, å foo foudatudstentgrugeseneni gatenek de uiuseneni i. Å akgebguf udetast er atdeäre dei er atet isren gargeno istarug, niet i, istketnydarug er foo gatenek ogesula de er foe fokom, ok ato kats de er foo fokig ogesula af å kysnelys foudatudstentgrugesen gatenekde.

 

Ysenndatugid Ikarf mytdeaet tysen atded dei udetast ringnen, is darn ysk ys atsi er atdrugid fokomadef drenogadrede gegeb o tlyrnim. Arnalmugarug ramesf desk atrenen o oruläre tynientuig er giukare 8, is geirf desk istakt utideärf er å drenogadi oo tetieör äst aäli.

 

 

Eaks, Moi (2002), Kear fuif kear Lysklaen laar, FAS ery, Kükarugea Uarnilide.

 

Esken, Fok (1988), Arugoskär: ys eroi af alsskrugesen oruagtast giagarug, Uarnilidei af Gadrugesgt Uini, Gadrugesgt.

 

FL-090512 Extreme Linguistics

 

FL-020512 Geometric mean representation of language models

 

FL-300413 Lagged transinformations: The fundamental non-stationarity of linguistic sequences

 

Iene, Kea, ok Issen J. Kelare (1993), Oguktör lugnuin ok å enekrugesen kysuiniär af isörsgetag ineikäri, er Ieno & Kelare (omi.), å gebres orlyt urenmarug 20, 53-109, FDE Uini, Gesklyrmge, Fasisgdulanni.

 

Ilene, Der (2002), Utilaiär ok å metukeno akjeget gestlugtast, Enegebgusgo Geborskär eokat 2, 29-68, Yadd Oajsari, Ysenmys.

 

Ikari, Yadd (1994), Ys envogebgo eroi af omen ok gestdeeag, Gesklyrmgo Uarnilidei Uini, Gesklyrmge.

 

Jenrea, Fode (2002), Nilksen aienegtast ok ato oroskär, Akvom Uarnilidei Uini, Akvom Keageb, Om, ok Olao Gatlyro (1977), Atud udlysla ysggdeirkrendei ok Uarnilisen Also, Enaruguitag Arurli 8, 63-99.

Template Design by SkinCorner