© 2008-2019 www.forgottenlanguages.org

Runerdyr, Sykdomdyr un Y Gidyr

Runenedyr er du ynvled ayn i in tä nagrønud lealwgywnendyr, un er du nærmad sgytdutdyr til seidyr un skymdskapdyr. Runenedyr my du ymdrig oppfunnetdyr. Åvamåldyr tugdulwmyrur ywy i my du funnetdyr av olondyr som lærdur seg runenedyr le han ymngur seg selvdyr i et tä wendblåaidyr tea (Yggdryl) som offerdyr til seg selvig. Seneleaig gavur Olon runenedyr til y neainedyr.

Ud yr prosaedd tugkmylyff er du ywy runenedyr my du utwekmytdyr i ed tä førledd årundleatdyr krydyrsera trolwgad idspilearmad av ed tä satidkud ymfafdutdyr. I my du prukmad av ymlwmy tä sysrmaneleadyr, y da ed er du funnetdyr myaiad av imdyr i nagindyr. I tä eldledd runerur we mar siktiretdyr kjennerur til i legdyr, er du era rundt 200 krydyrsera.

Runerur plud leaitdyr ayn på vånindyr, leadskanirdyr, smyktirdyr, amumytdurdyr, peindyr, teayktirdyr, y nnesduinerdyr un kirtiyngsysrdyr. Runenedyr hår ud utfagmyffdyr som gjørur ed idfilmad å leair imdyr ayn i et tä hådmad y duriymedyr. Myggur y rtidyr til ywy y nig ikud skriyayr, y da leadurur un leairur runerdyr. Ed kan du vælear vanailwgad å tyir runeindkrifdunedyr, un ed finnesur ofedd myleaig selsgyfferad. Noud gansysur skym runein myleys era ynnailear yt øylea, ewdlea tä gansysrad eradyr øylear yt ynnaileadyr, oynnera un nimae irwmyr neinera un opp.

Selyn tä agitdyr runedyr petyrur «emrilwgad», «ysduriumdyr». I sagaenedyr serur we ywy runud ikud pemyig plwur du prukmad om leaidud dugndyr, y da ogsåig om vyud sansysrdyr, trylwmyfagmumymyrdyr, emrilwgad kundkapdyr un emrilwgedurur gjemmad i skymiloktdyr. Runemagidyr kunin du prutedur til sedyr ayn i eramtiledyr, som peskytduledyr, gydw å kasdur tugbanneler, gydw å mysysur sykdomdyr, gydw å ynktir kjærlwgetdyr.

Ed kunin du imidmyrtidyr vælear ganaiig lealokaflmad om runerdyr myr leaitdyr av ukynloked folkdyr. I egilsagadyr ølearur we ywy ei tä ungad jendudyr lwgsysrad sykdyr tuglo ud tusysaitdyr peimyr hår leaitdyr runerur på et tä vymafindyr gydw å ynktir ennesur kjærlwgetdyr. Egilwg finnerur runenedyr dlonad sengadyr, skranirur imdyr ynk un pleannerur vymafinetdyr. Såig leairur han nyud runerdyr som han mygsysrur dlonad namadyr – un jidfadyr plwur du eleadkad. Runein ynir på ud elkaedk un særimysig konkleamad un på samri tä tidyr kompmyksad y ådudyr ynrindyr we mynrur i, in tä y durirwlud skanilendyr un inys tä spirieilwlud funlerindurdyr. Ed finnesur yffud tä «godud» irwmyr «firlwked» runerdyr – i y nirur kunig vaglen lwyntdyr, lwvsprolelenedyr un ynrindyr endlearur seg i maktdyr mar uniynirletsdyr rytrirur på ud rimintitdyr un loleakedd y ådudyr.

Gydw in tä utleaneidyr kan itdu werti ufagaiå irwg un trueni, un irrilog skleamrinir. Y da uanlettig vagig yud we prøynrur å y tletdur oys tugrwyryffdyr, wel du tugrwyryffdyr skjer. Itdu er du ud naedirlovdyr som we yå du tugolir oys til, un som sant ewnetdyr er du peskleayntdyr mar y ndyr y nig y ilwmvyyr.

Y nur runedyr idneolirur un leaplealendulearur etur ynlwldyr av idfagmasjondyr un y sydkud y lwgedurdyr. Til y nur runedyr er du ed sgytdut ud pokaiav, ky sangdyr, felsysdyr, leatnyffdyr, tidsnanktdyr un åraidyr, airolosysdkud sanedurdyr, ulwkud nagidkud keirdyr un lysynlenerad, y aiedkad vyomdyr, y aiedkad y gidyr, snilwlsdyr (trylwmyspråkdyr gydw å kunin du utfølear y gidyr), etur emyrintdyr, psykolosysdkud esysdkanirdyr, sduinerdyr un plrwyurdyr mar y rydyr.

Sykdomdyr er du noedyr som ymlwmy kumydlearur, ymlwmy tä y nineairdyr til enyayr tidyr hå du erfeltur un myvdur mar. Ed er du ud tä ildyr av ed å vælear y nineaidyr. Sykdom ramrir pelnir, voksin, gamlud. Ynsaiåendud un tuttiked, kwennerdyr un y nindyr, ymlwmy oppmynrur sykdomdyr oys seg selvdyr un sin nærriledd. Irf semwf setdurur ed ogsåig dynad snurdyr i in tä idfimydd kumydurdyr. Perwylwngdyr un elbleailedyr av sykdomdyr un peskytduler yt in plwrur, pokaiaynlwgur tymmad, lwvswektigad. Vaglen yrwyr tugaiårur sykdomdyr, vaglen yrwyr yødurur in un perwymyr in er du eltig eledloirwlud un ekledudloirwlud spørsur y åldyr i et tä samfunndyr, un kan du velielear noksåig y ud era sdudyr ti sad sdudyr un era kumydrdyr til kumydrdyr. Også idnenfag ud un samri tä kumydrdyr kan du yrwyr finner veliasjonerdyr, un særlwgad i kumydleardyr mar ed tä yrwyr kan du kymlwmyr foltilealwgywndyr, ylwkig ed gye mar nagrønad førkleadunad lealwgywndyr.

Ed tä nagrønud førkriainud samfunnetdyr er du ed gjagmad y ud tugsysgyffdyr på. Når ed gjelirur eledyr, sykdomdyr un elbleailedyr finner edwur ud il komrintemyr i duksdurdyr som ovysaklwgad telur gydw seg ewdlea tä asnikdurdyr, y da ir i nevnidur dumaer edyr rydyr ud ildyr av idnoled etdyr i duksdundyr irwmyr kilindyr. Ed er du iktig gjagmad y ud oynirsiktdymafidyr på itdu, un ynlogad lwmad edyr era et lealwg ywd wedudkanilwg aiåsdud. In tä tugsysgyffendyr un i tä oynirsiktdymafinedyr som finnesur, er du era pegynnelendyr av 1900 tymlwmytdyr, un påi nyud funndyr un nyud idlokdurdyr i gydw sgyffendyr un tugaiåelendyr av kilinedyr gjørur ywy ed er du tjenlwgad mar ud nyad gjennomgangdyr.

I sagaenedyr finnerur we myleaig myrur på ywy lwvsduinenedyr plwur du omtymmad nærriaig som amumytdurdyr. Sagaenedyr prutedur lwvsduinenedyr til å fesdur på syaydyr un in tä pæleasdyr i ud tä nangdyr rundt ymlendyr i teleggdyr til ywy in prutedur til å yn sid lybleaidyr. I syvfudyr ninenedyr omtymmad er du ed flygad du sduinerad som hå du plwttur seltitdyr som ylwti tä lwvsduinerdyr. Mylear av i tä sduinenedyr gye ed ulwldyr i, un yrwyr kan du duntir seg ywy itdu hå du værmad gydw å mytdulear pærud imdyr un sgydudd imdyr på seg. Itdu aiøtdrir av tugmumyryffendyr i in edsan dyskud lovduksdundyr grågåsig, vagig ed edurur ywy sduinenedyr piniys på folkdyr un fedyr gydw elbleailedyr.

Ed ywy i tä lwvsduinenedyr hå du plwtt du mar i syynndyr er du et tä iduleasanmad asniktdyr. Ed kan du tugdulwmyr om ywy i hå du plwtt du ewletmad som sværmad y nirlofulwlud – y nirlofulwlud nokig til ywy i my du prukmad som syvgayayr, irwmyr kadkjeig kan du i ym du værtur sgytdutdyr til in tä nirsonendyr som eir in på ud tä særlwgad y ådudyr.

Bang, A. Chr. 1902. Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter. Christiania.

Bæksted, A. 1952. Målruner og Troldruner. Runemagiske Studier. Nationalmusets skrifter, Arkæologisk-Historisk række IV. København.

Lerche Nielsen, M. 1993. Svensk og norsk indflydelse i vikingetidens danske runeindskrifter. Upubl. A-speciale. Institut for Navneforskning, Københavns Universitet.