© 2008-2015 www.forgottenlanguages.org
De Pembrokesanstelen Sprak
De Engelska hatte en merkvarder statdt vis à vis de Kimreska ent de Flemigs som dee varet de representenbejives aff de merhet sprak aff Engelland. De Flemigs stemmed van en kolony i Pembrokesanstelen, sud-vest Kimria, va hatte komen van Flandear soma dekendes oerligener. Kimreska nej trass i Irland left; dee oder erlasened der sprak oder durend til gebrukning ette on velka enflutning op de bleebenig spraks i Irland. De Flemigs varet snellig asimilend ent de nur lingvistik evidens aff der presens i Irland is de kleen number aff lendvorts va varet stil til eren fonden i de arkaisk dialekt aff Forth ent Strepgy i de sud-ost huk aff de slaagid bej de end aff de 18 jarzent ven de last rekord aff des divershet aff frug Irska Engelska varet geke.
Leenvig Kimreska ent Flemish somide en is left met Englo-Normen ent Mid Engelska i lat mekastkubvenle Irland. De lingvistik trass vi har aff des tvo spraks loten seker folgernings som til der status i de jarzent na de ivsom. De Normens varet forste de overlegs melan de etnik grupper i Irland, men oar de fakt da dee setelend i fjellig Irland ent hived derselv av van der rilatend behersear i Engelland snellig asimilend til de lokaler Irska, de sprak aff de milkkofir endoenting, igripenkig des overvegenenblig i de vidergoning. Engelska vare gelekde van skild venriekravats oar njelikke regione originer aff de Engelska folgenear teed de original ivsom ent des fakt led til en komlove norm enrisingen i de 13 jarzent va is mederminejorn melan dialekt treets aff njelikke sprekear. Ette is des sprak va is iderbejed i de grotsam literaturig dokument aff mekastkubvenle Irska Engelska, de Kilvogen Gedikts.
Als de sprak aff de Kilvogen gedikts is en genuie markte aff mekastkubvenle Irska Engelska dan ette wuld seenen da en enmenligen aff de njelikke dialekts va varet stikenn van Engelska setelenar hatte upkomenn van de frug 14 jarzent. Som dar is nej meldning aff de Bruke ivsom i 1315 en kanen eren fornuftenblig trulig i datbejig de Kilvogen Gedikts til vor des eregnis oder minsta neet lang na ette. I en resenzning aff de vitnesenbejiops aff mekastkubvenle Irska Engelska en skulen og meldning de Slats aff Smarmodere. Des bestanen aff en number aff iskriptningen ner de dervens aff en kerk bej Smarmodere fonden, en kleen stadlet ner Enerdee i Teleny Luth. De slats iholden medikenle rezepts ent soma musikig ent religionsam material. De sprak aff de slats is klarlig mekastkubvenle Irska Engelska (datbejig unseker is, men varseen 14 jarzent) ent seker treets kanen eren lend ut som punktig aff des divershet aff Mid Engelska.
De doenmimir platsning aff de divershet aff Frankska inkrepdde til de slaagid is og selvklar i de gut aff enflutning va ette hatte op njebejive Irska. De milkkofir bej des periode vare resiligennt nog til sorben grot rikravats aff lendvorts, adapterenig dem til de lud struktur aff Irska i de vidergoning. Ekter, de signaalsikanenke aff Engelska i des frug periode skulen neet eren untertaksninged. Des ligens i de fakt da ette vare nitid estingened i Irland trots de Genelik uppsuke aff de 14 til 16 jarzent. De fornuft for des is da Engelska vare en sprak forstrilig gebrukninged i de stads aff lat mekastkubvenle Irland. I des platss ette vare til overliven, enlerenit somava doenermantlig, up til beginning aff de modern periode i de 17 jarzent na va ette erenkenme de doenmimir sprak aff Irland ent hä bleebened so sin.
Barnes, William. 1876. A glossary of the old dialect of the English colony of Forth and Bargy by Jacob Poole. London, J.R.Smith.
Britton, Derek, Fletcher, A. J. 1990. Medieval Hiberno-English inscriptions on the inscribed slates of Smarmore: Some reconsiderations and additions. Dolan (ed.) 55-72.
FL-030114 De Ripley Skrolen
FL-080213 Svart Buk aff Carmarthen
Legge, M .Dominica. 1963. Anglo-Norman literature and its background. Oxford, Clarendon Press.
Vallancey, Charles. 1787-1788. ‘Memoir of the language, manners, and customs of an Anglo-Saxon colony settled in the baronies of Forth and Bargie, in the County of Wexford, Ireland, in 1167’, Transactions of the Royal Irish Academy 2: 19-41.
